AFHOLDT. FOREBYG STRESS I DIN TV-HVERDAG
Hvornår
30. maj 2018 18:00-20:00
Hvor
Gammel Strand 46, 1202 København K
Pris
Arrangementet er gratis, men der opkræves et no-show-fee på 50,- ved udeblivelse. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.
Høje krav til omskiftelighed, stramme deadlines og nye produktionsforme er blevet en del af vores tv-hverdag. Stressrådgiver og programchef Katrine Herforth vil give et indblik i de typiske stresssignaler og rådgiver dig til, hvordan du personligt, som kollega eller leder, kan forebygge, at stress bliver en del af hverdagen.
Aftenens oplæg vil tage udgangspunkt i nogle af de arbejdsprocesser indenfor TV-branchen, der kan være med til at skabe stressede situationer og relationer, samt på arbejdsgange og rutiner, der kan tilpasses, så der er mulighed for at minimere stress. Det er et vigtigt redskab for os alle, at få indblik i menneskets grundlæggende stresssignaler og kende til de muligheder, der ligger til forebyggelse af stress, så vi bedre kan navigere i en branche i udvikling.
Det er et lille arrangement og efter oplægget på en times tid, vil der være god tid til individuelle spørgsmål.
Katrine Herforth har en baggrund fra mediebranchen som blandt andet programchef, udviklingschef, producent og redaktør, og arbejder i dag som programchef for kanal 4 og kanal 5 hos Discovery Networks Danmark. Desuden arbejder hun som stressrådgiver og ledelsescoach.
De bedste hilsner
FILM&TVGRUPPENs bestyrelse