Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Feriefridage, helligdage og øvrige fridage

Du kan ifølge din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbog have ret til feriefridage og øvrige fridage.

Feriefridage

Feriefridage er ikke reguleret af ferieloven. Det vil i stedet for være din ansættelseskontrakt eller overenskomst, som bestemmer, om du har ret til feriefridage.

Feriefridage kan være reguleret forskelligt fra den ene arbejdsplads til den anden. Du bør derfor undersøge, hvad din ansættelseskontrakt eller overenskomst bestemmer med hensyn til, hvordan dagene optjenes og kan afholdes, samt om feriefridagene kan overføres eller udbetales, hvis du ikke har brugt dem inden ferieårets udløb.

Feriefridage kan - i modsætning til feriedage efter ferieloven - holdes som enkelte fritimer eller fridage.

Øvrige fridage

Din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbog kan give dig ret til at holde fri med løn på bestemte dage i året. Det kan fx være, at du har fri på de lovregulerede helligdage, som er:

  • Nytårsdag
  • Palmesøndag
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Anden påskedag
  • Store bededag
  • Kristi himmelfartsdag
  • Anden pinsedag
  • Juledag
  • Anden juledag

Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er som udgangspunkt ikke betalte fridage, medmindre din ansættelseskontrakt eller overenskomst giver dig ret til at holde fri med løn den pågældende dag.

Derudover kan din ansættelseskontrakt eller overenskomst bestemme, at du fx har ret til at få fri med løn i forbindelse med flytning, dit eget bryllup eller ved dødsfald i den nærmeste familie.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk

Folkemødets pressecenter

Rasmus Degnbol

HJÆLP TIL FERIELOVEN?

Svært ved at gennemskue ferieloven?

Kontakt vores jurister og få råd og hjælp til at blive klog på dine rettigheder og muligheder når du skal på ferie.

TAG PÅ REFUGIEOPHOLD

- et åndehul for dig der har brug for et time-out fra hverdagens krav og travlhed. Der er både tid og plads til refleksion og afslapning og til at få ny inspiration til dit arbejdsliv. Læs mere om Villa Allinge.

Henrik Louis Simonsen

LEJ FERIEHUSE GENNEM DJ FERIE

Alle medlemmer af DJ kan leje ferieboligerner flere forskellige steder i Europa og rundt omkring i Danmark.