Ferie

Alle lønmodtagere har efter ferieloven ret til at holde 25 dages ferie om året. Dette gælder, uanset om der er optjent ret til betalt ferie. Hvis der er optjent ret til betalt ferie, vil der enten blive betalt sædvanlig løn under ferien eller en feriegodtgørelse.

Ferieloven gælder for alle lønmodtagere. Som freelancer er du også omfattet af loven, hvis du udfører arbejde for arbejdsgiverens under dennes instruktion og kontrol, og når det er arbejdsgiveren, der bærer det økonomiske ansvar forbundet med arbejdet.

Det er uden betydning, om arbejdsforholdet kun varer få timer, eller om der er tale om et længerevarende arbejdsforhold. Det betyder heller ikke noget, hvor meget du får i løn, eller hvordan dit vederlag bliver betalt.

Betalt ferie eller ej

Som lønmodtager har du to muligheder for at få udbetalt penge for den periode, du ikke arbejder. Du kan enten få din almindelige løn under ferien, eller du kan få udbetalt en feriegodtgørelse. Fælles for både løn og godtgørelse er dog, at du skal have optjent ret til betalt ferie. 

Du optjener 2,08 feriedage om måneden (eller 0,07 pr. dag) og kan allerede holde fri måneden efter, at du har optjent feriedagene, dette kaldes samtidighedsferie.

Ferieåret løber fra den 1. september til 31. august året efter, hvor du optjener 25 feriedage svarende til 5 uger. Den optjente ferie kan holdes i ferieafholdelsesperioden, som går fra den 1. september til og med den 31. december, det vil sige at optjeningsperioden er på 12 måneder og ferieafholdelsesperioden er forlænget med 4 måneder.

Ønsker du at holde ferie på et tidspunkt, hvor du endnu ikke har optjent nok feriedage til det, kan du indgå en aftale med din chef om, at du kan få lov til at holde ferie på forskud. Når du har holdt ferie på forskud, vil du løbende afdrage på "feriegælden" med de 2,08 dage, du efterfølgende optjener hver måned. Bemærk, at du ikke kan få mere ferie på forskud, end du kan nå at optjene i det pågældende ferieår. Vælger du at sige op, lige efter at du har holdt ferie på forskud, vil din arbejdsgiver modregne de feriedage, du har fået på forskud, i din sidste månedsløn.

Hvis der er forskel på arbejdstiden/-omfanget fra optjeningstidspunktet til ferietidspunktet følger retten til betalt ferie altid arbejdstiden/-omfanget på optjeningstidspunktet.

Perioder hvor der ikke optjenes betalt ferie

Der er periode, hvor du som lønmodtager ikke optjener ret til betalt ferie. Det gælder følgende:

• Sygdomsperioder, hvor din arbejdsgiver ikke betaler fuld eller delvis løn, eller hvor der ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse. 
• Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor din arbejdsgiver ikke skal betale fuld eller delvis løn. 
• Perioder, hvor du deltager i strejke eller lockout.
• Perioder, hvor du i henhold til kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt, fx på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, og arbejdsgiveren ikke betaler fuld eller delvis løn. 

Løn eller feriegodtgørelse?

Du får løn under din ferie, hvis du opfylder følgende tre betingelser:

• Du har ret til fuld løn under sygdom. 
• Du har ret til fuld løn på søgnehelligdage (helligdage, der falder på en hverdag, fx Kristi himmelfartsdag, 2. påskedag, store bededag m.fl.).
• Du skal mindst have krav på en måneds opsigelsesvarsel fra din arbejdsgiver. 

Det er forholdene på optjeningstidspunktet, der afgør, om betingelserne er opfyldt. 

Lønnen under ferien er den aftalte løn på ferietidspunkt med tillæg af værdien af eventuelle personalegoder, som du ikke råder over under ferien. 

Din arbejdsgiver kan enten udbetale ferietillægget samtidigt med, at ferien afholdes eller forholdsmæssigt to gange årligt. Den første rate betales med lønnen ultimo maj og vedrører optjeningsperioden september – maj. Den anden rate betales med udgangen af august og vedrører optjeningsperioden juni – august. Ferietillægget er efter ferieloven 1 procent af lønnen i optjeningsperioden, men kan efter overenskomst eller husaftale være højere.

Feriegodtgørelse

Hvis du ikke har ret til at få løn under din ferie – hvis du fx er timelønnet - vil du i stedet få en feriegodtgørelse på 12,5 % af din løn. Feriegodtgørelse indbetales til Feriekonto. Feriegodtgørelse udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. 

Elever har ret til betalt ferie

Hvis du er elev på en erhvervsuddannelse, har du ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at erhvervsuddannelsen er begyndt. Din arbejdsgiver er forpligtet til at betale løn under din ferie i det omfang, at du ikke har optjent ret til løn under ferie eller har ret til feriegodtgørelse. 

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden 2. september - 31. oktober, har du ret til betalt ferie i 5 uger i den ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til ferieåret.

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden 1. november - 30. juni, har du ret til 3 ugers betalt hovedferie i hovedferieperioden og 5 dages betalt ferie under virksomhedslukning før hovedferieperioden.

Tjek din ansættelseskontrakt

Din ansættelseskontrakt eller overenskomst kan give dig ret til mere end 25 dages ferie om året eller et højere tillæg end det årlige ferietillæg på 1 %. Du bør derfor altid undersøge, hvad der gælder for netop dit ansættelsesforhold.

Ferieafholdelsesperioden strække sig over 16 måneder, nemlig fra den 1. september til 31. december året efter.   

Det er ferie som afholdes i takt med at den optjenes. Du optjener 2,08 feriedage med løn for hver måneds ansættelse svarende til 25 dages ferie om året. Er du ansat i mindre end 1 måned optjener du 0,07 feriedage pr. dag. Ferien kan afholdes den følgende måned.  

Har du i din overenskomst, husaftale, personalehåndbog eller ansættelseskontrakt yderligere feriedage udover ferielovens 5 uger, reguleres disse gennem din aftale med din arbejdsgiver. 

Feriefridage følger ikke ferieloven. Undersøg derfor altid om du har ret til yderligere fridage eller prøv at forhandle dem ind selv.

Som offentligt ansat har du ret til den ”6. ferieuge” (fem dage), der optjenes løbende under ansættelsen.

Du finder ferieaftalerne på det offentlige område her:

• Kommunale område
• Regionale område
• Staten

Hvis I ikke kan blive enige om feriens placering eller du bliver fritstillet i forbindelse med en opsigelse, så kan din arbejdsgiver placere ferien med de varsler, som følger af ferieloven:

• Hovedferie skal varsles med mindst tre måneders varsel, og
• restferie skal varsles med mindst en måneds varsel.

 Din arbejdsgiver kan varsle ferien, selvom den ikke er optjent endnu, hvis blot ferien forventes optjent, før den skal holdes.

Hvis du været ansat i hele ferieåret (1. september – 31. august), kan du efter aftale med din arbejdsgiver få ferie ud over 4 uger udbetalt i perioden 1. september – 31. december. Hvis du ikke foretager noget, vil din arbejdsgiver automatisk udbetale optjent ferie ud over 4 uger efter ferieafholdelsesperioden den 1. januar. Ovenstående omfatter også overført ferie fra tidligere ferieår, men ikke overført ferie, som skyldes en feriehindring.  

Hvis du på grund af sygdom, barsel eller anden feriehindring ikke kan holde din ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, har du en feriehindring. Du vil derfor få op til 4 af dine 5 ugers ferie overført til næste ferieafholdelsesperiode.

Hvis du fortsat er feriehindret, når den nye ferieafholdelsesperiode udløber, skal ferien overføres igen. Det er ikke muligt at få udbetalt de første 4 ferieuger på grund af en feriehindring.

Hvis din feriehindring skyldes egen sygdom eller barsel har du dog ret til at få udbetalt den overførte ferie, hvis du efter udløbet af 2 ferieafholdelsesperioder stadig er forhindret i at afholde ferien. Du kan også vælge at overføre ferien en 3. gang.

Husk din ferie efter ferieloven

I løbet af et ferieår optjenes 25 dages ferie efter ferielovens regler. Det vil sige, at ferie optjent fra den 1. september 2021 til og med den 31. august 2022 (25 feriedage i alt) skal være afholdt inden den 31. december 2022.

Husk derfor at tjekke din feriesaldo, da du maksimalt kan få overført 5 feriedage (også kaldet den 5. ferieuge) til den næste ferieafholdelsesperiode, der løber til og med den 31. december 2023. 

Husk at aftale overførsel af ferie

Hvis du ønsker at indgå en aftale med din arbejdsgiver om overførsel af den 5. ferieuge, så skal aftalen være indgået senest den 31. december.

Det er kun ferie ud over 4 uger som kan overføres. Der kan i enkelte overenskomster være aftalt, at ferie ikke kan overføres. Spørg evt. din tillidsrepræsentant.

Udbetaling af ferie

Hvis du ikke ønsker at overføre din 5. ferieuge har du krav på at få ferie ud over 20 feriedage udbetalt.

Din arbejdsgiver skal automatisk udbetale ferie ud over 20 feriedage til dig senest den 31. marts 2023. Du skal således ikke selv anmode om at få feriepengene udbetalt.

Hvis du ikke har været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos den samme arbejdsgiver, kan der dog ikke udbetales automatisk. I så fald skal du udfylde ”Blanket til ansøgning om overskydende ferie” nedenfor og aflevere til din arbejdsgiver. Hvis du har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser mellem den 1. september 2021 og 31. december 2022 må din arbejdsgiver ikke udbetale til dig. I det tilfælde skal du sende blanketten til FerieKonto, som træffer afgørelse om udbetaling.

Blanket til ansøgning om overskydende ferie

Ovenstående omkring overførsel og udbetaling af den 5. ferieuge gælder kun ferie optjent efter ferieloven, det vil sige at eventuelle feriefridage/den 6. ferieuge og evt. 7. ferieuge ikke er omfattet af ovenstående. Disse dage vil typisk bortfalde, såfremt der ikke er aftalt noget herom i din kontrakt/lokalaftale/overenskomst.

Hvis du har haft en lovlig feriehindring?

Hvis du ikke har kunnet holde dine første 4 ugers ferie inden 31. december på grund af fx barsel eller sygdom, er der tale om en lovlig feriehindring og så vil op til 4 af dine 5 ugers betalte ferie automatisk blive overført til den næste ferieafholdelsesperiode. Hvis du fortsat er feriehindret, når den nye ferieafholdelsesperiode udløber, skal ferien overføres igen. Hvis du efter udløbet af 2. ferieafholdelsesperiode stadig er forhindret i at afholde ferien, så kan du vælge at overføre ferien en 3. gang eller få den udbetalt.

Husk at holde din ferie, da du ellers risikere at miste den

Vær opmærksom på, at fx et stort arbejdspres ikke tæller som feriehindring. Hvis du ikke har haft en lovlig feriehindring, så kan dine første 4 ugers ferie som udgangspunkt ikke overføres, hvis den ikke er afholdt i ferieafholdelsesperioden og du vil derfor miste den.

Hvis du har ret til ferie med løn, har du også ret til et ferietillæg.

Ferietillægget er efter ferieloven på minimum 1 % af din ferieberettigede løn, men kan være højere.

Din arbejdsgiver bestemmer, hvordan ferietillægget udbetales og denne har mulighed for at vælge to udbetalingsrytmer. Enten udbetales ferietillægget:

1.  Samtidig med at ferien afholdes eller
2. Tillægget betales i to årlige rater henholdsvis den 31. maj (1 pct. af lønnen optjent september til maj) og 31. august (1 pct. af lønnen optjent i juni til august). 

Hvis din arbejdstid (eller arbejdsomfang) ændrer sig fra tidspunktet, hvor dine feriedage blev optjent, til tidspunktet, hvor disse feriedage afholdes, så skal din løn under ferien reguleres, så den afspejler din beskæftigelsesgrad på ferieoptjeningstidspunktet.

Eksempel

Har du optjent 5 dages ferie, mens du var ansat på 37 timer pr. uge, og afholdes disse 5 feriedage (hos samme arbejdsgiver), efter, at du er overgået til en 31 timers arbejdsuge, da du er berettiget til løn under ferien, som svarer til 37 timer (og ikke blot 31 timer) - beregnet ud fra dit aktuelle lønniveau på ferieafholdelsestidspunktet (altså ikke ud fra lønnen på optjeningstidspunktet).

Du kan have ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under din ferie. Retten til erstatningsferie afhænger af, hvornår du bliver syg, og hvor længe sygdommen varer.

Sygdom ved feriens begyndelse

Hvis du er syg, når din ferie begynder, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Du kan derfor selv vælge, om du vil holde din ferie som planlagt, eller om du vil sygemelde dig og holde din ferie på et andet tidspunkt.

Din ferie begynder på det tidspunkt, hvor du normalt skulle have mødt på arbejde, og ferien slutter den sidste feriedag på det tidspunkt, hvor arbejdstiden normalt vil slutte. 

Sygdom under ferien

Hvis du bliver syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie efter 5 sygedage, hvis du har optjent 25 dages ferie. Karensperiodens længde afhænger af, hvor mange feriedage du har optjent. Har du derfor optjent mindre end 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage, fx 4 sygedage ved 20 dages ferie.

Antallet af sygedage opgøres for hele ferieåret. Du har derfor ret til erstatningsferie, når det samlede antal sygedage i ferieåret udgør mere end fem. Sygdomsperioder på under fem dage tæller derfor også med i det samlede regnskab.

For at få ret til erstatningsferie skal du fremskaffe en lægelig dokumentation til din arbejdsgiver for hver enkelt sygdomsperiode. Udgifterne til den lægelige dokumentation skal du selv betale.

Krav om sygemelding

Du har ret til erstatningsferie fra den dag, hvor du meddeler sygdommen til din arbejdsgiver. Det er derfor vigtigt, at du giver arbejdsgiveren besked om sygemeldingen på den første sygedag, for ellers mister du retten til at holde erstatningsferie for perioden inden sygemeldingen. Hvis du fx først melder dig syg på tredjedagen, tæller de to første sygedage ikke med. Det er kun i tilfælde af helt særlige omstændigheder, at du ved for sen sygemelding får erstatningsferie fra første sygedag. 

Du skal melde dig syg efter de regler, som gælder for sygemelding på din arbejdsplads. Det vil normalt sige, at sygdommen skal meldes ved arbejdstids begyndelse den første sygedag. 

Bliver du rask inden feriens udløb, skal du raskmelde dig og meddele, hvorvidt du ønsker at holde den resterende del af den planlagte ferie eller komme tilbage på arbejde.

Afholdelse af erstatningsferie

Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår du vil holde din erstatningsferie. Du har ikke ret til holde din erstatningsferie i forlængelse af den planlagte ferie uden at have aftalt det. 

Erstatningsferien skal efter de almindelige regler holdes inden for ferieåret.  Hvis det ikke er muligt på grund af sygdommen, kan du få overført ferien til det næste ferieår, eller du kan få ferien udbetalt som feriegodtgørelse.

Du kan ifølge din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbog have ret til feriefridage og øvrige fridage.

Feriefridage

Feriefridage er ikke reguleret af ferieloven. Det vil i stedet for være din ansættelseskontrakt eller overenskomst, som bestemmer, om du har ret til feriefridage.

Feriefridage kan være reguleret forskelligt fra den ene arbejdsplads til den anden. Du bør derfor undersøge, hvad din ansættelseskontrakt eller overenskomst bestemmer med hensyn til, hvordan dagene optjenes og kan afholdes, samt om feriefridagene kan overføres eller udbetales, hvis du ikke har brugt dem inden ferieårets udløb.

Feriefridage kan - i modsætning til feriedage efter ferieloven - holdes som enkelte fritimer eller fridage.

Øvrige fridage

Er du månedslønnet så har du ret til at holde fri med løn på de officielle helligdage.

1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er som udgangspunkt ikke betalte fridage, medmindre din ansættelseskontrakt eller overenskomst giver dig ret til at holde fri med løn den pågældende dag.

Derudover kan din ansættelseskontrakt eller overenskomst bestemme, at du fx har ret til at få fri med løn i forbindelse med flytning, dit eget bryllup eller ved dødsfald i den nærmeste familie.

Din ansættelseskontrakt eller overenskomst kan give dig ret til at holde orlov med eller uden løn.

Orlov og sabbat dækker som begreb en længere periode af lovligt eller aftalt fravær fra arbejdspladsen, der ikke er hverken ferie, fridage, omsorgsdage, afspadsering, efteruddannelse, barselsorlov eller sygefravær.

Orlov med løn

Orlov eller sabbat med løn er alene reguleret af overenskomsten på den pågældende arbejdsplads. Lovbestemt orlov, fx til børnepasning eller pleje af syge familiemedlemmer, er normalt uden løn fra arbejdsgiveren.

På en række overenskomster opsparer medarbejderen årligt ekstra frihed med løn, der udløses sammenhængende som lønnet orlov eller sabbat efter en aftalt årrække. Tanken bag dette gode er, at medarbejdere med stærkt svingende arbejdstider og højt tempo med periodiske mellemrum kan få et samlet pusterum for at undgå nedslidning og udbrændthed.

Lønnet orlov og sabbat kan tages i forbindelse med ferie og eventuelt opsparet afspadsering, så der kan skabes en periode på to-tre måneder, hvor medarbejderen alt efter behov kan rejse, læse bøger, videreuddanne sig og derefter vende tilbage til jobbet udhvilet, genopladet og med ny energi og inspiration.

Orlov uden løn

Orlov uden løn er aftalt fravær fra arbejdspladsen i en afgrænset periode. Det er vigtigt at have en klar aftale om vilkårene for orloven og om, hvad orlovsperioden må bruges til.

En orlovsaftale bør være skriftlig og som minimum indeholde følgende punkter:

• Hvordan afvikling af restferie og afspadsering skal ske
• Beregning og udbetaling af optjent ferie, såfremt der ikke er mulighed for at holde sin ferie med løn efter orloven
• En bestemmelse om, at man enten ikke kan afskediges under orloven, eller at man i givet fald vil modtage løn og pension i opsigelsesperioden
• Info om, hvorvidt man vender tilbage til samme eller tilsvarende stilling.

Orlovssøgende må være opmærksomme på, at man ikke optjener feriepenge under sin orlov. Derfor kan man risikere ikke at få ferie med løn i ferieåret efter orloven.

Omsorgsorlov

Den 2. august 2022 fik alle lønmodtagere ret til omsorgsorlov svarende til fem arbejdsdage hvert kalenderår. De nye regler blev implementeret i den eksisterende lov om lønmodtageres til fravær fra arbejde af særlig familiemæssige årsager. Omsorgsorloven er uden ret til betaling, hvorfor du som månedslønnet bliver trukket 4,8 % i løn pr. omsorgsorlovsdag.

Omsorgsorloven kan benyttes i de situationer, hvor der er behov for væsentlig omsorg og støtte. Det kan fx være at ledsage en pårørende, der skal til demensudredning eller udredning for anden alvorlig sygdom som fx kræft. Det kan også være i situationer, hvor omsorgen eller støtten ydes til en døende eller syg person som er hospitalsindlagt, på hospice, plejehjem eller lignende.

Din arbejdsgiver kan kræve, at du lægeligt dokumenterer behovet for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Det kan fx være en indkaldelse til en behandling eller dokumentation for, at du skal ledsage en pårørende til demensudredning. Det er dit ansvar at sikre tilstrækkelig lægelig dokumentation.

Du kan vælge at holde omsorgsorloven som en samlet periode eller som enkelte dage, og dagene tildeles ved årets begyndelse. Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udgang, og du kan derfor ikke kræve dem overført.

Hvis du i kalenderåret har haft fravær fra arbejdet efter servicelovens regler for fx at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fratrækkes det fravær i retten til omsorgsorlov.