FAQ om blogs
Få råd og vejledning til, hvordan du sikrer dig, at du overholder ophavsretsloven samt markedsføringslovens regler om skjult reklame.
Få råd og vejledning til, hvordan du sikrer dig, at du overholder ophavsretsloven samt markedsføringslovens regler om skjult reklame.
En blog er som regel en særlig indrettet hjemmeside, hvor indholdet består af kortere tekster og billeder. Der er således oftest ikke knyttet særlige brugerbetingelser til din brug af din egen hjemmeside. Derfor skal du overholde de samme regler, som var det en almindelig hjemmeside.
På de fleste blogs har læseren mulighed for at kommentere de enkelte indlæg. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du kan blive medansvarlig for de lovovertrædelser, som læseren måtte begå, når han lægger materiale på din blog. Det vil typisk være tilfældet, hvis læseren krænker en andens persons ophavsrettigheder med det, læseren uploader.
Du kan dog ikke stilles til ansvar for indlæggene, hvis du ikke har eller burde have haft kendskab til det problematiske indhold. Du skal dog straks tage skridt til at fjerne informationen, når du får kendskab til indholdet.
Visse bloggere bruger deres profil på et socialt medie som blog. I disse tilfælde vil du også være underlagt det pågældende sociale medies brugerbetingelser og vilkår.
Du bør i øvrigt læse Datatilsynets vejledning om sociale netværkstjenester.
Du kan læse mere om dine muligheder for at redigere indlæg under spørgsmålet "Kan jeg redigere i indlæggene?", ligesom du kan læse om din pligt til at fjerne indlæg under spørgsmålet "Hvad skal jeg gøre?".
Hvis du på din blog omtaler produkter eller ydelser, som du gratis har fået tilsendt eller stillet til rådighed af en virksomhed, kan det let blive anset som reklame.
Du kan læse mere i DJ's FAQ om skjult reklame.
Ja, det kan du godt, men Pressenævnet har kun kompetence, hvis din blog har karakter af nyhedsformidling.
Bliver din blog tilmeldt Pressenævnet, er den omfattet af medieansvarsloven. Tilmeldes du Pressenævnet, vil du således som udgangspunkt blive betragtet som et medie i medieansvarslovens forstand. Dette indebærer, at en person, som er utilfreds med din blog, formentlig oftest vil gå til Pressenævnet i stedet for domstolen. Herudover har du en øget adgang til aktindsigt, og din journalistiske kilder nyder beskyttelse.
Vær opmærksom på, at du således også bliver omfattet af de presseetiske regler. Det indebærer, at du også bliver forpligtet til at følge en række journalistiske retningslinjer for din adfærd, fx at der skal være ”en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold”, og at du i vidt omfang skal forelægge krænkende oplysninger og give den adspurgte rimelig tid til at svare, før du bringer oplysningerne.
Det må du gerne, men du skal betale skat af gaverne. Det samme vil gælde, hvis du sælger gaven videre. Du er således forpligtet til at angive værdien heraf som personlig indkomst på din årsopgørelse.
Bruger du gaven som præmie i en konkurrence, eller sælger du gaven, vil gaven have en værdi for dig, som du også skal betale skat af.
Har gaven mere karakter af en vare- eller produktprøve, må du gerne anvende den som led i din professionelle bedømmelse af produktet. Det gælder dog ikke, hvis du modtager flere vareprøver, end det er nødvendigt for din bedømmelse, eller hvis du beholder vareprøven længere end den periode, der er nødvendig for din bedømmelse.
Dansk Journalistforbund anbefaler, at du opretter en inventarliste for de vare- eller produktprøver, som du modtager. På inventarlisten kan du holde nøje styr på, hvad du har modtaget af varer, hvad de er blevet anvendt til, og hvad du efterfølgende har gjort med dem. På den måde kan du over for SKAT dokumentere, at varerne ikke er blevet til gaver.
Hvis du efterfølgende beholder en vare og bruger den enten privat eller i din virksomhed, vil SKAT sandsynligvis anse varen som en gave, som beskattes. Hvis du i stedet smider varen ud eller gemmer den, kan du have svært ved at dokumentere, at du ikke har brugt eller bruger varen. Det gælder dog ikke de varer, hvor det er relevant for dig at beholde varerne for at kunne anmelde varen en gang til. Dansk Journalistforbund anbefaler, at du returnerer varen til virksomheden og gemmer dokumentationen herfor som en del af din inventarliste.
Du kan læse mere i SKATs vejledning for influencere.
Husk også, at hvis du beholder gaverne, efter at du har omtalt gaverne på din blog, vil du let blive anset for at have indgået en aftale med virksomheden om omtale af gaven. I så fald anses omtalen som reklame. Du kan læse mere om aftalt omtale og skjult reklame under spørgsmålet "Må jeg omtale produkter, som jeg får tilsendt fra en virksomhed?".
DJ anbefaler, at du ikke redigerer i læsernes indlæg. Læserne kan hurtigt blive sure over, at du har forvansket deres budskab. Herudover kan du nemt komme på kant med ophavsretsloven.
Du bør i stedet opstille klare vilkår for læsernes indlæg på din blog. Her gør du læserne opmærksomme på, hvilke indlæg du accepterer, og hvilke du vil fjerne, fx hvis de indeholder kommentarer eller billeder, som er stødende, krænkende eller – på anden måde – upassende.
Du bør også være opmærksom på, at du faktisk – ifølge E-handelsloven – kan have pligt til at fjerne indlæg, som er ulovlige eller skadevoldende, når du bliver bekendt med dem.
Ønsker en læser at få slettet sit indlæg fra din blog, bør du i videst muligt omfang forsøge at imødekomme ønsket. Du kan læse mere i Datatilsynets vejledning om sletning af profiler og debatindlæg.
Der gælder særlige regler, hvis din blog er tilmeldt Pressenævnet.
Ønsker en læser at få slettet sit indlæg, bør du overveje, om det er muligt at imødekomme ønsket.
En bruger kan i visse tilfælde kræve, at du sletter dennes profil og indlæg.
Det er nemlig ofte Datatilsynet, som i første omgang skal tage stilling til, om en læsers ønske kan imødekommes, hvis parterne ikke er enige. I bedømmelse vil Datatilsynet navnlig lægge vægt på, om læseren har haft en berettiget forventning om, at hans profil og indlæg kan slettes.
Selv om du ikke er forpligtet til at slette et indlæg, kan du i stedet være forpligtet til at anonymisere indlæggene eller fjerne personlige oplysninger.
Du kan læse mere i Datatilsynets vejledning om sletning af profiler og debatindlæg.
Der gælder særlige regler, hvis din blog er tilmeldt Pressenævnet.
Hvis du har overvejet at oprette din egen blog, eller hvis du allerede har en blog og er ledig i dagpengesystemet, så er det en god ide at kontakte AJKS for nærmere vejledning – det kan nemlig meget vel påvirke din ret til ydelser, fx dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse.
Som udgangspunkt vil en blog være selvstændig virksomhed, HVIS du har din blog med det mål for øje at tjene penge på den. Det vil sige, at du modtager en form for betaling – fx bannerannoncer.
Blogging og retten til at modtage sociale ydelser er desværre ikke sort/hvid. Det er derfor svært at komme med et præcist svar, som dækker alle bloggere. Vi anbefaler derfor, at du – via selvbetjeningen - skriver til din a-kassevejleder og fortæller om din situation. Så vil din vejleder kontakte dig, så du undgår at komme i klemme i reglerne.
Får du penge for at blogge, må du ikke blogge, mens du får barselsdagpenge på fuld tid, eller din arbejdsgiver udbetaler dig løn.
Blogger du som privatperson, kan du fortsætte med at blogge under din barselsorlov.
Det er ikke helt klart, hvornår dine private blogaktiviteter bliver for professionelle til, at du lovligt kan få barselspenge ved siden af. Det er muligt, at din blog bliver professionel allerede fra det tidspunkt, hvor du blogger for at tjene penge eller for i fremtiden at tjene penge på det.
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte DJ.
Som udgangspunkt må du selv vælge, hvordan du markerer reklame. Markeringen skal bare klart og tydeligt oplyse dine følgere, om at det er reklame. Det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt at tagge virksomheden.
DJ anbefaler dog, at du følger de sikre forslag fra s. 3 i Forbrugerombudsmandens gode råd og tydeligt markerer reklamerne med "Reklame" eller "Annonce". Er dit opslag på engelsk og henvendt til personer, der forstår engelsk, vil det være tilstrækkeligt markeret, hvis du markerer reklamerne med "Advertisement" eller "Commercial promotion".
I de fleste tilfælde vil dine følgere eller andre ikke være i tvivl om, hvem reklamen er for. Skulle det ikke være tilfældet, har du også pligt til at angive, hvem reklamen er for.
Retter reklamen sig mod børn og unge, er kravet til tydeligheden af markeringen højere. Ordene "Reklame" og "Annonce" er dog tilstrækkeligt tydelige også i forhold til børn og unge, hvis de er placeret tilstrækkeligt tydeligt.
Som udgangspunkt må du selv vælge, hvordan du markerer reklame. Markeringen skal bare klart og tydeligt oplyse dine følgere, om at det er reklame. Det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt at tagge virksomheden.
DJ anbefaler dog, at du følger de sikre forslag fra s. 3 i Forbrugerombudsmandens gode råd og tydeligt markerer reklamerne med "Reklame" eller "Annonce". Er dit opslag på engelsk og henvendt til personer, der forstår engelsk, vil det være tilstrækkeligt markeret, hvis du markerer reklamerne med "Advertisement" eller "Commercial promotion".
I de fleste tilfælde vil dine følgere eller andre ikke være i tvivl om, hvem reklamen er for. Skulle det ikke være tilfældet, har du også pligt til at angive, hvem reklamen er for.
Retter reklamen sig mod børn og unge, er kravet til tydeligheden af markeringen højere. Ordene "Reklame" og "Annonce" er dog tilstrækkeligt tydelige også i forhold til børn og unge, hvis de er placeret tilstrækkeligt tydeligt.
Er produktet eller virksomheden omtalt i en tekst, skal dine læsere blive klar over, at det er reklame, så snart de ser omtalen. DJ anbefaler, at du placerer en tydelig markering i starten af teksten, fx med en placering eller typografi, der adskiller sig fra den øvrige. På sociale medier skal markeringen være i starten af opslaget — også hvis du deler en reklameomtale fra din blog.
Består omtalen af et billede, anbefaler DJ, at du placerer markeringen i begyndelsen af billedteksten.
For videoer anbefaler DJ, at du i starten af videoen markerer, at videoen er reklame. Herudover skal videoen markeres som reklame, fx i præsentationen, således at dine følgere eller andre bliver klar over, at det er reklame, inden de ser videoen.
Hvis du på din blog har reklame/affilate-links, skal det markeres i samme stil som reklamer.
DJ anbefaler, at du følger forslagene fra s. 4 i Forbrugerombudsmandens gode råd og markerer links'ne med "Reklame-link" eller "Annonce-link".
Markeringen placeres enten direkte i forlængelse af linket eller oven over, fx som en slags overskrift.
Hvis hele dit indlæg er reklame - fx fordi du har fået penge for at skrive det - og markeret som sådan, kan du i visse tilfælde undlade også at markere links'ne. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis du linker til den virksomhed, som står bag reklamen.
Er du i tvivl, så spørg DJ.
Hvis en virksomhed sender dig produkter, vil din efterfølgende omtale af produktet formentlig anses som anden kommerciel påvirkning. Det samme gælder, hvis du omtaler et produkt modtaget i eksempelvis en goodiebag fra et presseevent.
Får du stillet ydelser - helt eller delvist - gratis til rådighed, fx en rejse, vil din omtale af ydelsen anses som anden kommerciel påvirkning.
Du bør være opmærksom på, at en eller anden form for aftale om omtale af produktet eller ydelsen indebærer, at omtalen er reklame.
Forbrugerombudsmanden har udtalt, at hvis du tilbageleverer eller destruere det omtalte produkt, kan din omtale efter omstændighederne alligevel anses for ikke at udgøre anden kommerciel påvirkning. Det vil i hvert fald kræve, at du ikke allerede har nydt godt af produktet, udover hvad der var strengt nødvendigt for din omtale. Samtidig vil du også skulle kunne dokumentere, at produktet er returneret eller destrueret. DJ anbefaler derfor, at du opbevarer kvitteringer for returforsendelser og i øvrigt holder styr på dine modtagne produkter gennem en inventarliste (se nærmere under spørgsmål 4 om muligheden for at beholde gaver i DJ's FAQ om blog).
Har du fået et produkt i gave, kan du eksempelvis angive: "Jeg har fået produktet gratis".
Har du fået adgang til en ydelse uden at skulle betale, fx en rejse eller en forlystelsespark, kan du eksempelvis angive: "Min tur var betalt af..."
Du bør så vidt muligt beskrive påvirkningen i et almindeligt sprog, som ikke indeholder særlige branchespecifikke eller engelske begreber, fx give-aways og promotion-tours. Ordet goodie-bags er dog i orden at bruge.
Er du i tvivl, om hvordan du skal markere indlægget, anbefaler DJ, at du klart, kort og præcist beskriver, hvordan virksomheden har påvirket (eller forsøgt at påvirke) omtalen kommercielt.
Indeholder et indlæg både omtaler af produkter, du har fået i gave, og produkter, du selv har købt, skal du oplyse, hvilke produkter som er modtaget i gave.
Markeringen skal placeres på samme måde som for reklamer.
Husk, at hvis du flere gange har modtaget gaver fra den samme virksomhed og omtalt gaverne positivt, kan du og virksomheden meget ofte blive anset for at have indgået en stiltiende aftale om produktomtale. I så fald er din omtale reklame og skal markeres som sådan. Det samme gælder, hvis du har indgået en udtrykkelig aftale om omtale.
Hvis du til presseeventet får en goodiebag med produktet, eller hvis pressemeddelelsen indeholder et produkt, vil virksomheden have en anden kommerciel påvirkning af den efterfølgende omtale.
Hvis du bare møder op til eventet eller modtager en pressemeddelelse, vil din efterfølgende omtale af produktet ikke indebære en anden kommerciel påvirkning fra den pågældende virksomhed. Det samme gælder, hvis du omtaler et produkt, som blev omtalt på presseeventet, men som ikke var i din goodiebag.
Ifølge Forbrugerombudsmanden vil det også anses som anden kommerciel påvirkning.
Det gælder dog - ifølge Forbrugerombudsmanden - ikke, hvis du er kulturanmelder, forudsat at du kun modtager det antal eksemplarer og billetter, som er nødvendige for din anmeldelse. I så fald kan du undlade at oplyse om, at du har fået tilsendt en bog eller en billet til film, musik, kunst eller teater fra virksomheden. Det er usikkert, hvor meget kultur du vil skulle anmelde, før Forbrugerombudsmanden vil anse dig som kulturanmelder.
Spørg DJ, hvis du er i tvivl.
Så længe billedet har en kommerciel værdi for virksomheden, skal du markere billedet.
Det vil være en konkret vurdering af sagen, som afgør, hvorvidt billedet har en kommerciel værdi for virksomheden.
I den vurdering er det værd at bemærke, at den kommercielle værdi oftest aftager over tid, men det er svært på forhånd at afgøre, hvornår den er forsvundet. Hvis du henviser til virksomheden, fx ved at tagge, vil den kommercielle værdi bestå.
Det vil også have betydning, hvor meget bukserne er eksponeret på billedet.
Har du fået bukserne i henhold til en aftale med virksomheden, skal billedet markeres som reklame. Har du fået bukserne tilsendt uden en aftale, skal du markere billedet som anden kommerciel påvirkning.
Forbrugerombudsmanden har offentliggjort både et række gode råd til influenter, herunder bloggere, og en samling af de typiske spørgsmål og svar inden for området.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med blandt andet markedsføringsloven og flere andre love med regler til forbrugerbeskyttelse.
Forbrugerombudsmandens forståelse af eksempelvis markedsføringslovens regler kommer til udtryk i dennes gode råd. Det er dog i sidste ende domstolene, som kan fastsætte, hvordan markedsføringsloven skal forstås.
Uanset dette anbefaler DJ, at bloggere og andre influenter overholder og indretter sig efter Forbrugerombudsmandens anvisninger.