Gå til hovedindhold
Bliv medlem
sociale medier banner

FAQ om blogs

Få råd og vejledning til, hvordan du sikrer dig, at du overholder ophavsretsloven samt markedsføringslovens regler om skjult reklame.

Generelt om blogs

Gælder de samme regler for mine blogs som for min profil på sociale medier?

En blog er som regel en særlig indrettet hjemmeside, hvor indholdet består af kortere tekster og billeder. Der er således oftest ikke knyttet særlige brugerbetingelser til din brug af din egen hjemmeside. Derfor skal du overholde de samme regler, som var det en almindelig hjemmeside.

På de fleste blogs har læseren mulighed for at kommentere de enkelte indlæg. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du kan blive medansvarlig for de lovovertrædelser, som læseren måtte begå, når han lægger materiale på din blog. Det vil typisk være tilfældet, hvis læseren krænker en andens persons ophavsrettigheder med det, læseren uploader.

Du kan dog ikke stilles til ansvar for indlæggene, hvis du ikke har eller burde have haft kendskab til det problematiske indhold. Du skal dog straks tage skridt til at fjerne informationen, når du får kendskab til indholdet.

Visse bloggere bruger deres profil på et socialt medie som blog. I disse tilfælde vil du også være underlagt det pågældende sociale medies brugerbetingelser og vilkår.

Du bør i øvrigt læse Datatilsynets vejledning om sociale netværkstjenester.

Du kan læse mere om dine muligheder for at redigere indlæg under spørgsmålet "Kan jeg redigere i indlæggene?", ligesom du kan læse om din pligt til at fjerne indlæg under spørgsmålet "Hvad skal jeg gøre?".

Må jeg omtale produkter, som jeg får tilsendt fra en virksomhed?

Hvis du på din blog omtaler produkter eller ydelser, som du gratis har fået tilsendt eller stillet til rådighed af en virksomhed, vil det typisk blive anset som reklame.

Du kan læse mere i DJ's FAQ om skjult reklame.

Jeg modtager ”gaver” fra virksomheder, må jeg beholde dem?

Det må du gerne, men du skal betale skat af gaverne. Det samme vil gælde, hvis du sælger gaven videre. Du er således forpligtet til at angive værdien heraf som personlig indkomst på din årsopgørelse.

Bruger du gaven som præmie i en konkurrence, eller sælger du gaven, vil gaven have en værdi for dig, som du også skal betale skat af.

Har gaven mere karakter af en vare- eller produktprøve, må du gerne anvende den som led i din professionelle bedømmelse af produktet. Det gælder dog ikke, hvis du modtager flere vareprøver, end det er nødvendigt for din bedømmelse, eller hvis du beholder vareprøven længere end den periode, der er nødvendig for din bedømmelse.

Dansk Journalistforbund anbefaler, at du opretter en inventarliste for de vare- eller produktprøver, som du modtager. På inventarlisten kan du holde nøje styr på, hvad du har modtaget af varer, hvad de er blevet anvendt til, og hvad du efterfølgende har gjort med dem. På den måde kan du over for SKAT dokumentere, at varerne ikke er blevet til gaver.

Hvis du efterfølgende beholder en vare og bruger den enten privat eller i din virksomhed, vil SKAT sandsynligvis anse varen som en gave, som beskattes. Hvis du i stedet smider varen ud eller gemmer den, kan du have svært ved at dokumentere, at du ikke har brugt eller bruger varen. Det gælder dog ikke de varer, hvor det er relevant for dig at beholde varerne for at kunne anmelde varen en gang til. Dansk Journalistforbund anbefaler, at du returnerer varen til virksomheden og gemmer dokumentationen herfor som en del af din inventarliste.

Du kan læse mere i SKATs vejledning for influencere.

Husk også, at hvis du beholder gaverne, efter at du har omtalt gaverne på din blog, vil du let blive anset for at have indgået en aftale med virksomheden om omtale af gaven. I så fald anses omtalen som reklame. Du kan læse mere om aftalt omtale og skjult reklame under spørgsmålet "Må jeg omtale produkter, som jeg får tilsendt fra en virksomhed?".

Jeg er influent. Skal jeg overholde alle markedsføringslovens regler?

Det korte svar er "ja".

Det gælder dog kun, hvis du er erhvervsdrivende influent.

Influenter, der kører sine aktiviteter som influent på sociale medier via et CVR-nummer, er uden videre erhvervsdrivende.

Influenter, der ikke har et CVR-nummer, kan dog blive anset som erhvervsdrivende. Det vil være en helhedsbedømmelse af alle dele influentens arbejde, og hvor professionaliseret og kommercialiseret influentens aktiviteter er. Forbrugerombudsmanden vil i den forbindelse blandt andet se på antallet af følgere, karakteren af influentens profil,  om influenten ofte modtager modydelser eller fordele i forbindelse med sine opslag, og om influenten har en agent, bureau, manager eller lignende.

    Hvis jeg er erhvervsdrivende influent, gælder markedsføringsloven så alle mine profiler på sociale medier?

    Du har som erhvervsdrivende også ret til at have et privatliv. Det gælder også privatliv digitalt, fx på sociale medier.

    Erhvervsdrivende influenter kan derfor godt have profiler på sociale medier, som de alene anvender privat. Men du skal sørge for at holde dem skarpt adskilt og ikke blande dit influent-indhold sammen med den private profil.

    Hvad skal jeg særligt være opmærksom på i forhold til mit indhold, når jeg som influent anses som erhvervsdrivende?

    Du bør være opmærksom på, at du bliver omfattet af markedsføringslovens regler. Det betyder, at alle dine opslag skal overholde markedsføringslovens regler.

    Opslag, som ikke udgør reklame for andre virksomheder, skal dog ikke markeres som reklame. Det er imidlertid vigtigt, at du forholder dig til, at dine opslag ikke må være vildledende. Samtidig bør du være opmærksom på de skærpede regler, som gælder for opslag rettet mod børn & unge.

    Hvornår er et opslag vildledende?

    Det følger af markedsføringsloven, at et opslag ikke må indeholde vildledende oplysninger. Det betyder, at du som influent skal være særligt opmærksom, hvis du påstår egenskaber ved produkter, som du ikke kan dokumentere. Det gælder navnlig i forhold til sundheds-egenskaber, bæredygtighed og fødevarer. Læs mere hos Forbrugerombudsmanden om vildledning.

    Du må godt gengive dine personlige oplevelser, men det bør fremgå tydeligt, at det ikke er en faktuel og dokumenteret effekt. Du bør sætte dig i dine modtageres sted og overveje, hvordan de forstår dit budskab. Er du i tvivl, anbefaler DJ, at du tydeligt anfører, at det er din personlige oplevelse, og at det ikke er dokumenteret.

    Du må gerne komme med såkaldte subjektive anprisninger. De er muligvis faktuelt forkerte, men typisk ikke egnede til at vildlede - afhængigt af modtagerne. Det er således tilladt at skrive, at en kage på en restaurant var "verdens bedste" eller lignende.

    Du må også gerne give din mening tilkende om produkter ved at teste og sammenholde en række mærker. Du bør dog være opmærksom på reglerne om sammenlignende reklame, hvis omtalen af et af produkterne er reklame - også hvis det er dit eget produkt.

    Gælder der særlige regler for influenter, som henvender sig til børn & unge?

    Ja.

    Børn og unge bliver lettere vildledt og har sværere ved at gennemskue kommercielle hensigter og reklame. De opslag, som henvender sig til børn og unge, er derfor underlagt skærpede krav til vildledning og skjult reklame.

    Du kan læse mere hos Forbrugerombudsmanden om markedsføring rettet mod børn og unge.

    Du må således ikke lave opslag, som angår rusmidler, herunder alkohol, eller andre produkter, som er forbudt for eller frarådes børn og unge.

    Herudover gælder der også et forbud mod brug af utilbørlige opfordringer og virkemidler samt mod direkte opfordringer til køb, fx "skynd dig at købe" eller "kun få tilbage".

    Opslagene må heller ikke anvende børn under 15 år, medmindre de indgår i en naturlig sammenhæng med produktet.

    Hvornår henvender et opslag sig børn & unge?

    Forbrugerombudsmanden vurderer, at du henvender dig til børn & unge, hvis:

    • opslaget i sig selv er rettet mod børn & unge, fx fordi det angår produkter, som anvendes af børn,
    • influenten er selv under 18 år,
    • en "ikke ubetydelig del" af følgerne er under 18 år, eller
    • om der indgår børn i opslagene.

    Herudover indgår det i bedømmelsen, om hvordan du som influent ellers optræder, dit indhold og dine aktiviteter. Møder du ofte op til familiearrangementer og meet ups, har du merchandise målretter børn & unge og er dit øvrige indhold typisk målrettet børn, fx fordi det vedrører gaming ol., vil dine opslag kunne blive anset for at være henvendt til børn & unge.

    Opslag på platforme, som har et højt antal brugere under 18 år, fx TikTok, vil under alle omstændigheder anses som rettet mod børn & unge.

    Hvis du sætter et effektivt aldersfilter på dit opslag, vil opslaget uanset ovenstående ikke være rettet mod børn og unge.

    Handler din blog eller din profil om familieliv betyder det ikke, at den nødvendigvis er henvendt til børn & unge.

    Hvor mange følgere er en "ikke ubetydelig del"?

    Det vil være en konkret vurdering af flere forhold.

    Forbrugerombudsmanden har i en konkret sag vurderet, at udgør børn & unge over 12 % af følgerne er det en ikke ubetydelige del. Det er muligt, at grænsen er lavere.

    Udgør dine følgere en mindre del betyder det dog ikke nødvendigvis, at din opslag ikke er rettet mod børn & unge (se spøgsmålet ovenfor).

     

    Jeg har fået en henvendelse fra en læser, som gerne vil have slettet sin profil og sine indlæg i mit debatforum. Hvad skal jeg gøre?

    Ønsker en læser at få slettet sit indlæg, bør du overveje, om det er muligt at imødekomme ønsket.

    En bruger kan i visse tilfælde kræve, at du sletter dennes profil og indlæg.

    Det er nemlig ofte Datatilsynet, som i første omgang skal tage stilling til, om en læsers ønske kan imødekommes, hvis parterne ikke er enige. I bedømmelse vil Datatilsynet navnlig lægge vægt på, om læseren har haft en berettiget forventning om, at hans profil og indlæg kan slettes.

    Selv om du ikke er forpligtet til at slette et indlæg, kan du i stedet være forpligtet til at anonymisere indlæggene eller fjerne personlige oplysninger.

    Du kan læse mere i Datatilsynets vejledning om sletning af profiler og debatindlæg.

    Der gælder særlige regler, hvis din blog er tilmeldt Pressenævnet.

    Kan jeg tilmelde min blog til Pressenævnet?

    Ja, det kan du godt, men Pressenævnet har kun kompetence, hvis din blog har karakter af nyhedsformidling.

    Bliver din blog tilmeldt Pressenævnet, er den omfattet af medieansvarsloven. Tilmeldes du Pressenævnet, vil du således som udgangspunkt blive betragtet som et medie i medieansvarslovens forstand. Dette indebærer, at en person, som er utilfreds med din blog, formentlig oftest vil gå til Pressenævnet i stedet for domstolen. Herudover har du en øget adgang til aktindsigt, og din journalistiske kilder nyder beskyttelse.

    Vær opmærksom på, at du således også bliver omfattet af de presseetiske regler. Det indebærer, at du også bliver forpligtet til at følge en række journalistiske retningslinjer for din adfærd, fx at der skal være ”en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold”, og at du i vidt omfang skal forelægge krænkende oplysninger og give den adspurgte rimelig tid til at svare, før du bringer oplysningerne.

    På min blog kan læserne skrive deres mening. Kan jeg redigere i indlæggene?

    DJ anbefaler, at du ikke redigerer i læsernes indlæg. Læserne kan hurtigt blive sure over, at du har forvansket deres budskab. Herudover kan du nemt komme på kant med ophavsretsloven.

    Du bør i stedet opstille klare vilkår for læsernes indlæg på din blog. Her gør du læserne opmærksomme på, hvilke indlæg du accepterer, og hvilke du vil fjerne, fx hvis de indeholder kommentarer eller billeder, som er stødende, krænkende eller – på anden måde – upassende.

    Du bør også være opmærksom på, at du faktisk – ifølge E-handelsloven – kan have pligt til at fjerne indlæg, som er ulovlige eller skadevoldende, når du bliver bekendt med dem.

    Ønsker en læser at få slettet sit indlæg fra din blog, bør du i videst muligt omfang forsøge at imødekomme ønsket. Du kan læse mere i Datatilsynets vejledning om sletning af profiler og debatindlæg.

    Der gælder særlige regler, hvis din blog er tilmeldt Pressenævnet.

    Jeg er arbejdsløs. Må jeg blogge?

    Hvis du har overvejet at oprette din egen blog, eller hvis du allerede har en blog og er ledig i dagpengesystemet, så er det en god ide at kontakte AJKS for nærmere vejledning – det kan nemlig meget vel påvirke din ret til ydelser, fx dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse.

    Som udgangspunkt vil en blog være selvstændig virksomhed, HVIS du har din blog med det mål for øje at tjene penge på den. Det vil sige, at du modtager en form for betaling – fx bannerannoncer.

    Blogging og retten til at modtage sociale ydelser er desværre ikke sort/hvid. Det er derfor svært at komme med et præcist svar, som dækker alle bloggere. Vi anbefaler derfor, at du – via selvbetjeningen - skriver til din a-kassevejleder og fortæller om din situation. Så vil din vejleder kontakte dig, så du undgår at komme i klemme i reglerne.

    Jeg er på barselsorlov. Må jeg blogge?

    Får du penge for at blogge, må du ikke blogge, mens du får barselsdagpenge på fuld tid, eller din arbejdsgiver udbetaler dig løn.

    Blogger du som privatperson, kan du fortsætte med at blogge under din barselsorlov.

    Det er ikke helt klart, hvornår dine private blogaktiviteter bliver for professionelle til, at du lovligt kan få barselspenge ved siden af. Det er muligt, at din blog bliver professionel allerede fra det tidspunkt, hvor du blogger for at tjene penge eller for i fremtiden at tjene penge på det.

    Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte DJ.

    Skjult reklame

    Hvornår er en omtale af en virksomhed eller et produkt reklame?

    Hvis du har lavet en aftale med en virksomhed om at omtale virksomheden eller dens produkt, vil omtalen være reklame.

    Der skal ikke meget til, før at du anses for at have indgået en aftale med virksomheden. Får du en form for betaling af virksomheden, vil det også anses som reklame. 'Betalingen' kan bestå af

    • penge,
    • rabatter på eller gratis produkter eller ydelser,
    • gratis lån af produkter,
    • kommission fra affiliate-aftaler, 
    • invitationen til arrangementer, eller
    • andre fordele, som andre personer ikke almindeligvis får.

    Arrangerer du konkurrencer eller lignende for en virksomhed, har du en aftale med virksomheden.

    Det gælder uanset, om din kontakt har været direkte med virksomheden eller gennem et medie- eller reklamebureau.

    Der kan også være tale om reklame eller kommerciel hensigt, selv om du hverken udtrykkeligt eller stiltiende har en aftale med virksomheden. Det kan efter omstændighederne være, hvis dit samarbejde med virksomheden netop er ophørt, hvis du omtaler virksomheden med henblik på et samarbejde, eller hvis du tagger eller omtaler virksomheden.

    Hvordan kan jeg markere reklamer?

    Som udgangspunkt må du selv vælge, hvordan du markerer reklame. Markeringen skal bare klart og tydeligt oplyse dine følgere, om at det er reklame. Det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt at tagge virksomheden.

    Hvis det tydeligt fremgår af omstændighederne, at der er tale om reklame, kan du undlade at markere det som reklame. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor du tydeligt beskriver, hvilken fordel du har fået af virksomheden, fx et bestemt produkt. På sociale medier skal der dog ikke meget til, før det alene er en markering med "Reklame" eller "Annonce", som er tilstrækkelig.

    DJ anbefaler derfor, at du følger de sikre forslag fra Forbrugerombudsmandens vejledning og tydeligt markerer reklamerne med "Reklame" eller "Annonce". Er dit opslag på engelsk og henvendt til personer, der forstår engelsk, vil det være tilstrækkeligt markeret, hvis du markerer reklamerne med "Advertisement" eller "Commercial promotion".

    Retter reklamen sig mod børn og unge, er kravet til tydeligheden af markeringen endnu højere. Ordene "Reklame" eller "Annonce" er dog tilstrækkeligt tydelige også i forhold til børn og unge.

    Bemærk, at Forbrugerombudsmanden mener, at brug af de sociale mediers standardmarkeringer, fx "betalt partnerskab", som hovedregel ikke kan stå alene som reklamemarkering.

    I mange tilfælde vil dine følgere eller andre ikke være i tvivl om, hvem reklamen er for. Skulle det ikke være tilfældet, har du også pligt til at angive, hvem reklamen er for.

    Hvor skal jeg placere markeringen?

    Er produktet eller virksomheden omtalt i en tekst, skal dine læsere blive klar over, at det er reklame, så snart de ser omtalen. DJ anbefaler, at du placerer en tydelig markering i starten af teksten, fx med en placering eller typografi, der adskiller sig fra den øvrige. På sociale medier skal markeringen være i starten af opslaget — også hvis du deler en reklameomtale fra din blog. Vær opmærksom på, at markeringen ikke forsvinder bag grafik eller lignende.

    Består omtalen af et billede, anbefaler DJ, at du placerer markeringen i begyndelsen af billedteksten. For videoer anbefaler DJ, at reklamemarkeringen indgår som det første i videoens titel.

    På mange platforme og sociale medier kan brugere og følgere tilgå videoer og billeder, uden at de først læser billedteksten. I disse tilfælde anbefaler DJ, at du i starten af videoen eller på selve billedet markerer, at videoen er reklame. Du bør vælge en skrifttype og grafik, så markeringen er tydelig.

    Hvornår er en omtale af en virksomhed eller produkt IKKE reklame?

    Hvis du ikke har en forudgående dialog med virksomheden på nogen måde, fx fordi du selv vælger at omtale deres produkt, behøver du ikke at markere det som reklame.

    Det kan være tilfælde, hvor du besøger en restaurant eller bruger et produkt, som du selv har købt.

    Det gælder dog ikke, hvis du har lavet opslaget med henblik på at få et samarbejde med virksomheden. I så fald anses opslaget som reklame.

    Husk på, at har du fået en fordel, fx en særlig rabat på din restaurant-regning, vil det være reklame.

    Hvordan markerer jeg reklame/affiliate-links?

    Hvis du på din blog har reklame/affilate-links, skal det markeres i samme stil som reklamer.

    DJ anbefaler, at du følger forslagene fra Forbrugerombudsmandens vejledning  og markerer links'ne med "Reklame-link".

    Markeringen placeres enten direkte i forlængelse af linket eller oven over, fx som en slags overskrift.

    Hvis hele dit indlæg er reklame - fx fordi du har fået penge for at skrive det - og markeret som sådan, kan du i visse tilfælde undlade også at markere links'ne. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis du linker til den virksomhed, som står bag reklamen.

    Er du i tvivl, så spørg DJ.

    Jeg skriver både positive og negative anmeldelser af produkter. Er der også tale om reklame, når jeg får tilsendt produkter?

    Ifølge Forbrugerombudsmanden vil virksomheden bag produktet have en kommerciel hensigt, som skal markeres.

    Det gælder dog - ifølge Forbrugerombudsmanden - ikke, hvis du er kulturanmelder, forudsat at du kun modtager det antal eksemplarer og billetter, som er nødvendige for din anmeldelse. I så fald kan du undlade at oplyse om, at du har fået tilsendt en bog eller en billet til film, musik, kunst eller teater fra virksomheden. Det er usikkert, hvor meget kultur du vil skulle anmelde, før Forbrugerombudsmanden vil anse dig som kulturanmelder.

    Spørg DJ, hvis du er i tvivl.

    Jeg har fået et par bukser af en virksomhed. Skal alle billeder, hvor jeg bukserne på, markeres - og hvor længe?

    Så længe billedet har en kommerciel værdi for virksomheden, skal du markere billedet.

    Det vil være en konkret vurdering af sagen, som afgør, hvorvidt billedet har en kommerciel værdi for virksomheden.

    I den vurdering er det værd at bemærke, at den kommercielle værdi oftest aftager over tid, men det er svært på forhånd at afgøre, hvornår den er forsvundet. Hvis du henviser til virksomheden, fx ved at tagge, vil den kommercielle værdi ofte bestå. Omfanget af det ophørte samarbejde kan også have betydning. Du vil i højere grad skulle markere produkter, hvis du har været ambassadør for virksomheden - end hvis du alene lavede et enkelt opslag.

    Det vil også have betydning, hvor meget bukserne er eksponeret på billedet og genkendeligheden af produktet eller mærket for en gennemsnitsforbruger.

    Hvor kan jeg læse Forbrugerombudsmandens vejledning?

    Hos Forbrugerombudsmanden kan du læse en vejledning om skjult reklame på sociale medier og en samling af typiske spørgsmål og svar med særlig vægt på influenter.

    Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med blandt andet markedsføringsloven og flere andre love med regler til forbrugerbeskyttelse.

    Forbrugerombudsmandens forståelse af eksempelvis markedsføringslovens regler kommer til udtryk i dennes vejledning. Det er dog i sidste ende domstolene, som kan fastsætte, hvordan markedsføringsloven skal forstås.

    Uanset dette anbefaler DJ, at bloggere og andre influenter overholder og indretter sig efter Forbrugerombudsmandens anvisninger.