Initiativtager og projektleder hos repræsentationsprojektet PLURALISTERNE.
Siden april 2017 har PLURALISTERNE brugt crowdsourcing på de sociale medier til at synliggøre normbrydende eksperter, oplægsholdere, debattører og andre videnspersoner, som ofte er oversete i mediebilledet og kulturlivet. På den måde hjælper PLURALISTERNE dagligt journalister og andre professionelle aktører landet over med at skabe en mere retvisende repræsentation i fx artikler, tv- og radioprogrammer og debatpaneler.
I efteråret 2018 lanceres PLURALISTERNE’s nye og progressive kilde- og ekspertdatabase, Listoteket.
Astrid har bl.a. instrueret dokumentarfilmen ‘En Køn Balance’ om underrepræsentationen af kvindelige musikere i det rytmiske musikliv og har i en længere årrække arbejdet som freelancejournalist, radiotilrettelægger og -vært i blandt andet Danmarks Radio.
Astrid er cand.mag i Medievidenskab fra Københavns Universitet.