Tilmelding til private sessions
Vi giver dig mulighed for at tilmelde dig en række private sessions med anerkendte oplægsholdere, som ud fra hvert deres område vil gå i dybden og i dialog med 10 deltagere i en lukket session.
De fire oplægsholdere er Stig Albinus (søndag kl. 14-15), Claus Bülow Christensen (søndag kl. 17-18), Katherine Segal (mandag kl. 11-12) og Ted Conover (mandag kl. 14.30-15.30).
Tilmeldingen er ud fra først til mølle princippet – de 10 første får en plads på holdet. Møder du som tilmeldt ikke op til tiden, bliver din plads givet videre til en anden. Alle sessioner foregår i Odense Congress center, lokale 5.
Tilmeld dig en ønsket session her: http://www.conferencemanager.dk/djnovember2016
De fire, du kan møde i en private session, er:
Stig Albinus, uddannet journalist og i dag Senior Director i APCO Worldwide, New York. Han vil med sit internationale udsyn og mange års erfaring med pr bidrage til årets Fagfestival med kvalificerede inputs til pr og kommunikation i dag.
Claus Bülow Christensen, udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group og har etableret sig som en af landets skarpeste analytikere af den digitale medieudvikling. Få i en private session med ham indsigt i, hvad der sker med tv-mediet nu – og i fremtiden.
Katharine Segal, ansvarlig for Labour Partys digitale aktiviteter under Brexit-kampagnen. En kampagne, der trods nederlaget fik stor anerkendelse på den digitale kommunikationsfront. Hun er i dag Head of Marketing for CrowdJustice – et engelsk initiativ, der hjælper folk og organisationer med at rejse penge (via crowdfunding) til at føre retssag. Segal er ekspert i, ikke blot at nå bredt ud til folk via digitale platforme, men rent faktisk at få dem til at handle.
Den prisvindende journalist og forfatter Ted Conover - kendt for sin etnografiske tilgang til sit stof. Han har bl.a. skrevet bøger og artikler i rollen som henholdsvis fængselsvagt i Sing Sing Prison og som omrejsende vagabond på de amerikanske jernbaner.
Kommentarer