Ted Conover om brugen af etnografiske metoder i journalistikken
Lær på Fagfestival af den prisvindende amerikanske journalist og forfatter Ted Conover, der bruger etnografiske metoder til at komme ind under huden på det miljø og de mennesker, han skriver om.
Ted Conover er en Pulitzer-nomineret amerikansk journalist og forfatter. Han skriver blandt andet for magasinerne Harper’s, the New Yorker, National Geographic og the Atlantic - og udkommer til november med håndbogen Immersion journalism.
Ted Conover er kendt for at bruge etnografiske metoder i sine artikler og bøger om blandt andet fængsler, migranter og slagterier. Han slog for alvor sit navn fast som undersøgende journalist, da han i 2000 udgav bogen Newjack, der er baseret på hans oplevelser som fængselsvagt i det højsikrede myteomspundne fængsel Sing Sing - beliggende i staten New York.
Som svar på den lukkethed, der herskede omkring fængslet, og historierne om, at fængselsvagterne begik lovbrud med de indsatte, gik Ted Conover all in og tilmeldte sig træningsforløbet som fængselsvagt. Som fængselsvagt fortæller han i Newjack om livet fra 8 til 16 i et topsikret fængsel – og om det reelle forhold mellem vagter og indsatte. For som han udtaler om sin metode på Goodreads.com:
...what I'm getting at is like the distinction between tourist and a traveler. The tourist experience is superficial and glancing. The traveler develops a deeper connection with her surroundings.
Ted Conover
Newjack vandt the National Book Critics Circle Award i 2001 og var blandt finalisterne til en Pulitzer Prisen samme år. Ted Conover har ud over sit barske eventyr i Sing Sing fængslet fulgt immigranter krydse grænsen fra Mexico til USA – en rejse der førte til bogen The Routes of Man (2010).
Ted Conover vil på Fagfestival blandt andet fortælle om sin i november USA-aktuelle fagbog ”Immersion journalism” og løfte sløret for sine etnografiske metoder, der har givet ham den position som journalist og underviser, han har i dag.
Tjek hans arbejde ud på tedconover.com
Kommentarer