Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Private pitching: Test din egen start up-idé

Fagfestival giver dig i år en enestående mulighed for at teste din iværksætter-idé foran et professionelt panel. Panelet består af forretningsudviklere og investorer med indgående kendskab til medie- og kommunikationsbranchen.

Jan Krog Henningsen

Thomas Fryd Jan Krog Henningsen er én af paneldeltagerne på Fagfestival 2016.

De tre panelmedlemmer er tidl. innovationschef i Aller Media og nuværende mentor for iværksættere Jan Krog Henningsen. Investor og ideudvikler i Great Expectations Capital Kasper Wedendahl, der etablerede det succesfulde produktionsselskab Bacon CPH i 2001. Og journalist, økonom og iværksætter Søren Nielsen, der er stifter af den digitale sparebøsse Emit og netop har færdiggjort et tre-måneders ophold i New York for nyopstartede virksomheder, vi tror på.

Få din idé i betragtning

Panelet vil komme med rådgivning og professionel sparring på 4-5 af de indsendte ideer, og paneldeltager Jan Krog Henningsen vil i udvælgelsen kigge efter: originalitet, gennemførlighed og skalering.

”Deltagerne skal blandt andet tænke over, om de har det rette hold til at gennemføre konceptet? Og hvis det ligner andre tilbud, hvordan eksekveringen adskiller produktet fra de andre.”

Jan Krog Henningsen vil derudover kigge på forretningsmodellen, og hvor stor sandsynligheden er for, at det rent praktisk kan lade sig gøre at lave det - og om konceptet kan skalere og nå et marked, der er stort nok til, at det kan blive en reel forretning.

Læs mere om betingelserne for at deltage

Kommentarer