Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Interesseorganisationer dikterer mediernes dækning af Afrika

Den danske mediedækning af Afrika er kritisabel. Det skyldes en mangel på uafhængig journalistik, og fokus på sensation og konflikt frem for på væsentlighed, mener enigt panel på Fagfestival.

Afrika

Alex Luka Panelet kritiserede den danske mediedækning af Afrika under en debat på Fagfestival.

Størstedelen af de få historier fra Afrika, der når til Danmark, stammer enten fra nødhjælpsorganisationer, der samler penge ind til indsamlinger, eller fra erhvervslivet, der ønsker at vise vækstmuligheder i verdensdelen.

Journalist Peter Tygesen, der har skrevet fra kontinentet i mere end 30 år, savner en bedre formidling af virkelighedens Afrika.

’’Der er sket noget fuldstændig afgørende over de seneste 10-15 år. Interessebaserede organisationer fylder mere og mere, og den journalistik som medierne selv plejede at lave, fordi der var noget de ville undersøge, fylder mindre og mindre,’’ siger han.

Rapporten ”Mediernes nye verdensbillede”, som en forskergruppe fra DMJX lavede i maj, bekræfter, at dækningen af de afrikanske lande er meget lille i Danmark. De traditionelle nyhedsmedier har skåret kraftigt ned på faste udlandskorrespondenter. Den samme mekanisme ses i vores nabolande, som også blev undersøgt i rapporten.

En af forklaringerne kunne være, at medierne er pressede økonomisk og har skåret ned på korrespondenter. Kristeligt Dagblad har i dag som det eneste danske dagblad en Afrikakorrespondent.

Der sker en skævvridning

Pressechef i organisationen Læger Uden Grænser, Rasmus Baastrup, har selv oplevet, hvordan danske journalister kaster arbejdet over på organisationer, som den han selv arbejder for.

’’Vi kan kun fortælle om det, vi laver, og når Læger Uden Grænser er et sted, så går det som regel dårligt. Der sker en skævvridning ud fra de kilder, som medier bruger. Den skævvridning er jeg bevidst med til at foretage.’’

Fotojournalist Jørn Stjerneklar bor i Cape Town, og har beskæftiget sig med Afrika i 27 år. Han har selv erfaret, hvor svær Afrika er at sælge til de danske mediehuse.

’’Medierne gider ikke beskæftige sig med Afrika. Vi tog derned i sin tid, fordi vi ville ændre danskernes syn og fortælle nogle almindelige menneskers historier, men det måtte vi opgive. Hvis vi ikke havde haft krige og katastrofer, så måtte vi for længst have pakket sammen,’’ siger han.

Mediestøtte fra udlandsstøtte

I England havde man det samme problem, det løste regeringen ved at udvide mediestøtten. Kanalen BBC World Service får penge fra udlandsbistanden til at udvide deres såkaldte ’’worldservice.’’ Peter Tygesen bifalder den engelske model.

’’Hvad får medierne? 450 millioner. Jeg synes man skal gøre det, at man tager 5 millioner kr. fra udlandsbistanden om året i eksempelvis 7 år, give pengene til 2-3 medier og lave korrespondentstillinger på kontinentet,’’ siger han.

Hvert år bruger Danmark 17-18 milliarder kr. i udviklingsbistand. 

En gruppe studerende fra DMJX dækker Fagfestival '16 som del af et undervisningsprojekt

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.