Fagfestival for 1., 2. og 3. gang
Hvordan oplever man Fagfestival som deltager for henholdsvis 1., 2. og 3. gang?
Første gang
Christian Schou Petersen, studerer kommunikation på RUC.
"Det har været en meget positiv oplevelse med mange gode oplæg. Jeg synes, der har været en god blanding og mange forskellige ting. Jason Mendes fra Saatchi & Saatchi var rigtig godt med en masse gode eksempler.
Jeg kan bruge Fagfestival som inspiration til daglig. Der var mange praksisorienterede oplæg."
Anden gang
Line Flindt, grafiker
"Jeg synes, det har været superfedt. Virkelig. For jeg er typen, der elsker at gå til gå-hjem møder og høre, hvordan andre gør. Og selvom jeg selvfølgelig godt kunne have tænkt mig endnu mere grafik, synes jeg der har været mange gode oplæg for mig.
De bedste ting har været Snowden, Saatchi&Saatchi, David Simon og oplægget om Snapchat/Instagram. Jeg synes faktisk ret godt om at gå ind og høre ting, der måske ligger uden for mit professionelle område. Det er jo lidt som at åbne en avis – jeg interesserer mig for andet end min egen navle."
Tredje gang
Marie Varming, freelancejournalist
”Det bedste oplæg var Ann Friedmann. Hold kæft, hun var god! Han havde helt klart fat i den lange ende, og jeg kunne godt lide hendes legende tilgang til det at være freelancer. Det fik mig til at tænke på, at jeg måske selv nogle gange skulle blive bedre til at tænke legen først og pengene bagefter.
Generelt betyder det at deltage på fagfestival, at jeg får set og talt med en masse mennesker, jeg ikke ville få gjort til daglig.” ”I forhold til, at jeg godt kunne savne flere oplæg, der ramte mig direkte, er jeg blevet overraskende inspireret. Jeg er blevet tvunget til at se nogle oplæg, jeg ikke nødvendigvis ville have set – og de viste sig at inspirere mig.”
Kommentarer