De blå baretter - Radiomontage af Christian Stentoft
Fagfestival '16 vil ære denne store radiomand Christian Stentoft med at afspille hans montage ’De blå baretter’ om en deling danske FN-soldater i træningslejr inden deres afrejse til Sarajevo på Balkan.
I februar i år døde den danske radiomand Christian Stentoft. Han blev 69 år gammel. I en lang periode, men især i 1980’erne og til midten af 90’erne, leverede han en række fremragende radiomontager, som betød, at Christian Stentoft og Danmarks Radio blev anset blandt verdens førende på dette felt.
Det er titler som ’Afslag på et kys’, ’Dina’, ’Zephyrbanden’ og ’Uden Straf – ingen skole’, Christian Stentoft er landskendt for. De fleste montager foregår i miljøer på kanten af resten af samfundet, og oftest boede Christian Stentoft i måneder sammen med sine kilder.
Montagen ’De blå baretter’ blev sendt første gang den 26. december 1992.
Kommentarer