Aftenprogrammet for Fagfestival ’16: Det kan du opleve!
I årets aftenprogram er vi stolte af blandt andet at kunne præsentere journalist og stand up’er Huxi Bach, der med et skræddersyet show til Fagfestival vil kickstarte aftenprogrammet i den store sal.
Fagfestival er viden, inspiration, netværk … og fest. I årets aftenprogram er vi stolte af at kunne præsentere journalist og stand up’er Huxi Bach, der med et skræddersyet show til Fagfestival vil kickstarte aftenprogrammet i den store sal. Sideløbende uddeles FUJ-priserne (Foreningen for Undersøgende Journalistik) i et tilstødende lokale, hvor der i år vil være prisuddeling inden for kategorierne: Graver, Metode og Formidling.
SKAM er på alles læber. Og uanset om du allerede er en del af seriens community eller blandt dem, der endnu ikke har set den norske ungdomsserie fra NRK, vil DR Ung redaktør Lasse From mellem klokken 20 og 21 give dig et skarpt indblik i, hvad den her tv-serie kan, som er så særligt.
Sidst, men absolut ikke mindst kan du mellem 20 og 21 opleve coach Cat Hindberg i et foredrag om, hvordan du genfinder din arbejdsglæde og identificerer arbejdsglæde-dræberne.
Huxi Bach, FUJ-prisen, SKAM og Cat Hindberg afløses af Best of Bowie, der med hits fra en af tidens allerstørste musikere med sikkerhed vil sætte gang i dansegulvet. Klokken 23 overtager DJ Oliver Kehn Russ - og spiller frem til 01, hvor festen slutter.
Aftenprogram for Fagfestival ’16:
Huxi Bach fra kl. 20-21 i Sjælland.
FUJ-prisuddeling fra kl. 20-21 i Fyn.
SKAM på alle platforme fra kl. 20-21 i lokale 26.
Hvordan kan du øge din arbejdsglæde? fra kl. 20-21 i lokale 22.
Best of Bowie fra 21-22.30 i Sjælland.
DJ Oliver Kehn Russ fra kl. 23-01 i Sjælland.
Kommentarer