Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Kunsten at komme tæt på en morder

Hør de to Cape Town baserede journalister, Helle Maj og Jørn Stjerneklar fortælle om dokumentaren ’Hvid mands dagbog’, der skildrer én af de mest spektakulære danske seriekriminelle i nyere tid.

DJ grafik

Mathias Stilling Ambus

Hvornår

05. november 2018 09:30-17:00

Hvor

Odeon, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense

DR-dokumentaren 'Hvid mands dagbog' er historien om Peter Frederiksen, der bliver anholdt, da politiet finder afskårne kønsdele i fryseren på danskerens bopæl i Sydafrika.  

De to journalister, Helle Maj og Jørn Stjerneklar, har interviewet Frederiksen inden anholdelsen. Da politiet beder offentligheden om hjælp i sagen, beslutter de sig for at deltage i efterforskningen. Journalisterne hjælper politiet med at indsamle beviser i sagen – blandt andet ved at oversætte danskerens dagbog.   

Helle Maj og Jørn Stjerneklar fortæller om de etiske, journalistiske og menneskelige dilemmaer bag dokumentaren. Kom og stil alle de spørgsmål, du måske har, efter du så 'Hvid mands dagbog'. Har du endnu ikke set dokumentaren, kan den ses på DR’s hjemmeside.