Employee Advocacy – fra to virksomheder, der griber det helt forskelligt an
Med Johanne Deiborg-Eliasson, Kommunikationsprojektleder hos Clever.
I løbet af denne session på 45 minutter skal vi høre fra to virksomheder, der begge er forbilledlige indenfor Employee Advocacy, men også har grebet det vidt forskelligt an. De har sagt ja til at på maksimalt 15 minutter hver præsentere deres tilgang til EA, så der også bliver god tid til spørgsmål fra salen.
Du kan glæde dig til at møde repræsentanter fra Clever og Energinet. De har sendt følgende tekst om deres tilgang.
Johanne Deiborg-Eliasson, der er kommunikationsprojektleder Clever
Behøver man en langsigtet, nedskrevet og stringent strategi for at få lykkes med Employee Advocacy? Spørger man Clever, er svaret nej. I Clever handler det i stedet om at have mennesker i fokus, at finde de gode historier, at turde kaste sig ud i nye formater og at understøtte dem, der – frivilligt – gerne vil være ambassadører for virksomheden.
Stine Bruun, der er Employer Branding Specialist hos Energinet
Hvad tænker du på, når jeg siger ”Energinet”?
Tænker du på grøn omstilling og forsyningssikkerhed? Eller tænker du på Jørn, der efter 40 år stadig finder mening i at forsyne Danmark med el og gas? Eller tænker du på Miriam og hendes team, der knækkede koden til et mindre teknisk mirakel?
Hverdagen i Energinet er fuld af sjove, spændende inspirerende og udfordrende historier, der gør os til noget helt særligt. Og tænk, hvis bare nogle af de oplevelser, blev delt med omverdenen.
Det gør de nu, hvor vi klæder vores medarbejdere på ved at styrke deres kommunikationskompetencer i almindelighed og LinkedInskills i særdeleshed, så de kan folde energinettet ud som trådstartere.