Bliv klogere på den filmiske dokumentariske fortælling
Med Louise Detlefsen, dokumentarfilm-instruktør, og Nanna Sarauw, Film&TV-gruppens næstforperson.
Louise Detlefsen er uddannet journalist, men har i mange år arbejdet som dokumentarfilm-instruktør og befinder sig med sine dokumentarserier og -film i feltet mellem journalistik og kunst. Men hvad er egentlig forskellen på at arbejde journalistisk og filmisk med en dokumentar? Og hvordan bruger Louise sit subjektive blik og fiktionens dramaturgi, når hun skildrer virkeligheden?
I en samtale med med Film&TV-gruppens næstforperson Nanna Sarauw fortæller Louise Detlefsen, hvordan hun bruger de filmiske fortællegreb og sit subjektive blik i en dokumentarisk fortælling. De to diskuterer også, hvordan vi skelner mellem de forskellige dokumentariske genrer, så der bliver plads til både journalistik og kunst indenfor dokumentaren.
Om Louise Detlefsen:
Louise Detlefsen er uddannet journalist, men arbejder som dokumentarfilm instruktør. De sidste tyve år har hun instrueret en lang række dokumentarserier og kortere og længere dokumentarer til både tv, biograf og festivaler.
Om Nanna Sarauw:
Nanna er uddannet VJ og TV-tilrettelægger fra journalisthøjskolen i 2005. Har arbejdet med reality-tv, dokumentar, fakta, underholdning og udvikling, som både VJ og tilrettelægger