Aftenprogram
Og der er også priser...
FUJ-Priserne - Uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik
➤ FUJ – Aktualitetsprisen
➤ FUJ – Metodeprisen
➤ FUJ – Formidlingsprisen
➤ FUJ – Graverprisen
Festmiddag
Traditionen tro starter aftenprogrammet med en festmiddag, hvor vi undervejs hædrer et DJ-medlem med Carsten Nielsen legatet. Nærmere information om middagen bliver annonceret senere.
Underholdning ved satiregruppen MAGT
Glæd dig til knivskarp underholdning fra satiregruppen MAGT, når de indtager hovedscenen søndag aften med deres charmerende harmonier og kreative levering af satire på højeste plan. Vi tør godt love, at det bliver sjovt, når hele medie-og kommunikationsbranchen kommer under luppen.
Musikquiz med Kaare Sørensen og Christian Degn
Ryst hoved og lemmer med Kaare Sørensen og Christian Degn. Du har måske set dem vende plader og dele ud af deres gode humør og store musikviden på Folkemødet eller i Fiskebaren til Musik i Lejet. Til Fagfestival skruer de helt op for både volumen og kærligheden, når de står for årets musikquiz.
Festbandet Tennis spiller op til dans
Med et repertoire bestående af danske 80’er hits, medley af klassikere fra TV-2 og populære radiohits, er der god grund til at kridte danseskoene.
TENNIS Band giver dig cremen af de sidste fire årtiers hit-musik i et hæsblæsende, velspillet og sporty show, hvor energien og følelserne sidder uden på de stramme tennis-shorts.
Natbar
Vi skal ikke hjem, vi skal videre. Når dansefesten med Tennis slutter, slutter festen selvfølgelig ikke, for du skal da med til natbar. Kolde øl over disken, sprøde toner og dansegulv er omdrejningspunktet for aftenens sene programpunkt.