Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Webinar - Start en kooperativ medievirksomhed

Drømmer du om at skifte freelancetilværelsen ud med et arbejdsfællesskab, hvor du stadig er din egen arbejdsgiver?

Hvornår

08. april 2021 14:30-16:00

Hvor

Webinar

Type

Webinar

Den kooperative, demokratiske virksomhed kan være en relevant organisationsform for journalister og mediefolk som tror på, at de kan udrette mere i fællesskab end hver for sig, og ønsker at skabe deres egen arbejdsplads i tæt samarbejde med andre.  

Det kan være i form af et medarbejderkooperativ, hvor medarbejderne ejer og driver virksomheden demokratisk. Eller i form af et andelsejet mediebureau, hvor freelancere udvikler og afsætter deres ydelser i fællesskab.  

Digitalisering og freelancere

Automatisering og digitalisering forandrer økonomien og arbejdsmarkedet, hvilket udfordrer den klassiske ansættelsesform.

Tidligere holdt virksomhederne fast på folk, men i dag knytter de medarbejderne løsere til sig. Samtidig er freelancere og atypisk ansatte vidensarbejdere begyndt at organisere sig på alternative måder, eksempelvis i demokratiske/kooperative virksomheder.  

Ved at skære mellemmænd og chefer bort tilbyder de nye kooperativer freelancerne en mulighed for at kontrollere deres eget arbejde og vigtigst af alt deres eget arbejdsliv. Geninvesterer sit overskud i virksomheden, i sit formål eller fordeler det blandt medlemmerne iht. fx deres arbejdsindsats eller omsætningsbidrag.

Hvad er et kooperativ?

Kooperativer er demokratiske virksomheder, der ejes, kontrolleres og drives af deres medlemmer.  Et kooperativ:  

Ejes af virksomhedens aktive deltagere (fx kunder, leverandører eller medarbejdere).

Styres efter demokratiske principper (typisk ét medlem = én stemme).

Baserer sine strategiske beslutninger på medlemmernes behov og interesser.

Geninvesterer sit overskud i virksomheden, i sit formål eller fordeler det blandt medlemmerne iht. fx deres arbejdsindsats eller omsætningsbidrag.

Det får du på webinaret

I webinaret bliver du introduceret til den kooperative virksomhedsform med særligt fokus på dens relevans i mediebranchen, og hvordan den adskiller sig fra andre organisationsformer. Blandt andet undersøger vi, hvordan man konkret kan udforme et mediekooperativ som enten et medarbejderkooperativ eller et andelsejet freelancerbureau. Herudover kan du møde et Journalistbureauet TANK og høre dem fortælle, hvorfor de har valgt at etablere sig som et kooperativ.  

Program

14.30 – 14.40 Velkommen  

14.40 – 15.10 Introduktion til kooperativer v. Elsa Brander og Ulrik Boe Kjeldsen, Kooperationen  

  • Hvad er et kooperativ/en demokratisk virksomhed
  • Hvorfor og hvornår kan den kooperative virksomhedsform være særligt relevant?
  • Hvordan kan man organisere kooperative virksomheder i mediebranchen

15.10 – 15.15 Kort pause

15.15 – 15.40 Hvorfor starte en kooperativ medievirksomhed? Interview med Journalistbureauet TANK

15.40 – 16.00 Spørgsmål, eventuelle næste skridt og tak for i dag

Lidt om webinarets oplægsholdere:

Ulrik Boe Kjeldsen                    

Ulrik arbejder som politisk konsulent og iværksætterrådgiver i Kooperationens sekretariat, hvor han bl.a. vejleder sociale og demokratiske iværksættere om forretningsudvikling og valg af organisationsform.  

Elsa Brander  

Elsa rådgiver iværksættere og arbejder med nationale og internationale projekter, herunder EU-projekter inden for iværksætteri, nye organiseringsformer, digitalisering, platformsøkonomier og det prekære arbejdsliv.