Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Webinar: Skab en klar retning som selvstændig

Mange selvstændige kan ikke lide at markedsføre deres virksomhed.
Opnå sikkerhed, så du i højere grad kan arbejde med synlighed.

coverbillede

DJ

Hvornår

05. maj 2020 09:00-10:00

Hvor

Online

Pris

Gratis

Type

Webinar

Mange selvstændige kan ikke lide at markedsføre deres virksomhed. Resultatet er, at de kommer til at flagre, og ikke får opbygget en sund forretning.

Årsagerne kan være flere:

- De har ikke en forretningsmodel, og dermed er det uklart for dem, hvordan de tjener penge.

- De er ikke bevidst om deres egne blinde punkter, når det gælder kommunikation og markedsføring

- De ved for lidt om deres kunder

Resultatet bliver, at de flagrer; fx ved at skifte produkt gang på gang, eller være så uklare i deres kommunikation, at kunderne ikke forstår, hvad de sælger, eller ikke opdager, at de faktisk er målgruppen, så de overvejer slet ikke at købe. Den selvstændige kommer måske til at sige ja til opgaver, fordi der skal penge ind på kontoen, men måske skulle tiden i stedet have været brugt bedre?

I dette webinar gennemgår jeg de tre ovennævnte årsager og foreslår, hvordan man kan arbejde med dem. Ved at blive bevidst om hvert område, kan man begynde at arbejde målrettet hen mod at skabe en strategi, som understøtter en mere fokuseret indsats omkring udviklingen af forretningen og den tilhørende kommunikation og markedsføring. Målet er at opnå sikkerhed, så man i højere grad kan arbejde med synlighed. En del af webinaret omfatter en indføring i metoden Emotionelle Kundetyper, som jeg er certificeret i. Det er et godt redskab til at forstå sin kunde - og sig selv.

Oplægsholder er Birgitte Iversen fra www.retning.dk

Dette webinar er finansieret af ophavsretsfondens SKU-midler.

DJ har fået 150.000 kr. fra Ophavsretsfondens SKU-midler (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål) til at aflønne freelancere og selvstændige for at være oplægsholdere på DJ-webinarer. Oplægsholderne har en særlig evne, viden eller indsigt, de gerne vil dele med DJs medlemmer, men har ikke nødvendigvis erfaring med webinarformen.