Webinar: Sådan tænker chefer - det skal du vide som nyuddannet
Alt for mange nyuddannede kæmper alt for længe og helt forkert for at få et job. Og alt for mange forstår grundlæggende ikke, hvordan chefer tænker – og hvordan man får dem til at tænke det helt rigtige om lige netop … dig.
Hvornår
17. november 2021 16:00-17:00
Hvor
Online
Type
Webinar
Det er ikke nok, at du har lyst til et job. Eller at du har fået en masse 12-taller. Du er nødt til at have styr på, hvad der skal til for at skille dig positivt ud – og hvad du skal undgå.
Med andre ord: Du skal vide, hvordan du kommer på en chefs radar. Ganske enkelt fordi det er chefer, der sætter holdet. Og du skal helst være med på det.
Oplægsholder er Susanne Svendsen, der er uddannet journalist og karrierecoach (PCC) og har mere end 25 års erfaring med kommunikation og ledelse. I dag har hun sit eget firma Playground People – og har løbende samtaler med chefer i medie- og kommunikationsbranchen om, hvad der bl.a. skal til for, at de ansætter en nyuddannet.