Webinar: Projektledelse – 3 veje til succes
Bliv skarp hvad du kan gøre for at få styr på dine projekter, så de bliver en succes. Det er helt afgørende, at du får lavet en god opstart, får styr på mål og midler i projektet, bruger de rigtige værktøjer og sikrer at projektet hænger godt sammen med strategien i din organisation.
Hvornår
12. marts 2021 10:00-12:00
Hvor
Webinar
Type
Webinar
Fokus på dine interessenter og en god opstart af projektet
Grundige drøftelser med og involvering af interessenter er helt afgørende både i opstart og senere faser af projekter. Vi oplever, at grundige møder og nysgerrighed på antagelser og effekt ofte klemmes ud af kalenderen i de tidlige projektfaser. Ikke mindst hos projektejer og styregruppe. Det samme gælder kommunikation og dialog med de mange forskellige interessenter.
Skab forandringerne med klassiske greb
Her kigger vi på nogle af de værktøjer og processer, der er helt elementære i klassisk projektledelse. De hjælper dig med at få styr på forholdet mellem tid, ressourcer og opgaver, at få styr på, hvad projektet skal forandre, at få taget forretningsudvikling ind i form af en business-case og at få designet dine faser i projektet fra start.
Bryd paradokset - grib det agile og favn vandfaldstilgangen
Der findes et klassisk paradoks: Store beslutninger træffes tidligt i projektet, hvor indsigten er mindst! Ofte er projektlogikken lidt for låst på forudsigelighed og slutprodukt. Men det kan man arbejde med ved at tænke sin proces mere agilt og dermed ikke være for låst på forhånd.
Oplægsholderne Rasmus Visby og Søren Mikael Rasmussen trækker på konkrete eksempler og mange års erfaring fra en række journalistiske arbejdspladser – som både medarbejder og leder. Begge fungerer nu som selvstændige konsulenter i hhv visby.dk og rasmussennordic.dk.