Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Webinar: Morgenmøde for ledere: Lederskab i konflikter

Destruktive konflikter resulterer ofte i dårlige trivselsmålinger, stress, sygefravær og manglende effektivitet. Omvendt resulterer konstruktive konflikter i nye og innovative løsninger, hvor både ledere og medarbejdere trives.

Hvornår

28. oktober 2020 09:00-11:00

Hvor

Online Vis på kort

Pris

Gratis som medlem

Type

Webinar

Som leder kommer man let under krydspres i konflikter. Det er lederen, der skal navigere og finde de konstruktive veje i konflikterne, der kan handle om alt fra arbejdstid, løn og trivsel til mål og organisatoriske forhold. Konflikter der samtidig udspiller sig i forskellige kontekster - mellem medarbejdere, i teams, mellem leder og medarbejder, i en ledergruppe eller i forhold til den overordnede ledelse.

På ledermorgenmødet Lederskab i konflikter arbejder vi med de konflikter, lederen uundgåeligt møder. Temaerne er:

  • Konflikthåndtering på arbejdspladser – jura eller dialog?
  • Psykologiske mekanismer i konflikter
  • Konfliktadfærd på arbejdspladser
  • Lederen som konfliktnavigatør
  • Lederens brug af konfliktmæglerens værktøjer

Oplægsholder

Mie Marcussen, cand.merc.jur. og master i konfliktmægling, er indehaver af Marcussen & Company og leder af Konfliktnavigatøruddannelsen. Hendes primære arbejdsområde er konflikter på arbejdspladser, men hun har også mægler i nabostridigheder, byggesager, erhvervssager, sager for politiet mellem gerningsperson og offer osv. Mie er derudover ekstern lektor på Københavns og Syddansk Universitet, herunder på KU´s masteruddannelse i konfliktmægling. Tidligere har hun arbejdet 10 år som forhandler og rådgiver indenfor personalejura og personalesager, bl.a. 6 år i DI.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.

Møderækken ”Inspiration og værktøjer til dig som er leder” er et samarbejde mellem:
 

Logoer