Webinar for ledere: Ledelse og kommunikation i en krisetid
I foråret meldte statsminister Mette Frederiksen klart ud, hvad vi skulle gøre for at dæmme op for corona-smitten. Det var ikke til diskussion. Og vi gjorde, som hun sagde. Nu er udmeldingerne fra regeringen og sundhedsstyrelsen ikke så sort-hvide længere. De kommer med anbefalinger, som vi opfordres til at følge. Som leder er det dit ansvar at være med til at træffe beslutninger om, hvilke anbefalinger I vil følge på din arbejdsplads, og hvordan I vil følge dem.
Hvornår
02. november 2020 10:00-11:00
Hvor
Online
Pris
Gratis for medlemmer
Type
Webinar
Nu er det dig, som leder, der skal stå på mål for de beslutninger, du træffer og melder ud. Det er dig, der skal gå forrest og være vejviser og rollemodel for dine medarbejdere. Dig, der skal tale til medarbejdernes hjerner og hjerter og få dem til at ændre adfærd. Og hvis medarbejderne ikke gør, hvad du siger, men spørger: Hvorfor skal vi det? Hvad gør du så som leder?
Der er hjælp at hente.
Du kan få inspiration til, hvordan du kan træde i karakter som ansvarlig leder i en krisetid. Vores webinar handler om lederens mange roller i kriser. Roller, som måske er nye og utrænede. God kriseledelse starter derfor med, at lederen vender blikket indad.
Ved at deltage i webinaret, får du inspiration til:
- Hvordan du motiverer dine medarbejdere og skaber rammer for, at de får lyst til forandring – uden at Mette svinger pisken og siger, at de skal
- Hvordan du og dine medarbejdere kan træne hjernen til at synes om forandringer
- Hvordan du kan kommunikere, så forandringer giver mening for medarbejderne
Oplægsholder:
Jette Nielsen. Ledelsescoach, underviser i ledelse, cand.silv., www.forundringsfabrikken.dk
Jette har undervist i ledelse og kommunikation i 12 år. Hun underviser på diplomlederuddannelsen på Zealand og har egen konsulentvirksomhed på 7. år.
Målgruppe:
Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.
Det er gratis at deltage for medlemmer.