Webinar: Kampen om Grønland
I mange år troede ingen på ideen bag ”Kampen om Grønland”. Men efter ni års hårdt arbejde blev Kenneth Sorentos dokumentarfilm valgt som åbningsfilm på CPH:DOX og det blev den mest streamede af de over 160 film på festivalen. Instruktøren var forinden blevet erklæret ”persona non grata” i det grønlandske Landsting og beskyldt for at producere propaganda.
Hvornår
24. juni 2020 15:00-16:00
Hvor
Online Vis på kort
Pris
Gratis
Type
Webinar
Hvis du selv går rundt med drømmen om at skabe en enkeltstående dokumentarfilm, er dette webinar måske noget for dig. Du får viden om, hvordan man kan skaffe de mange millioner kroner det kræver i finansieringsfasen, når ambitionen er at følge en historie igennem flere år. Du får ideer til, hvordan du i udviklingsfasen skærer dit projekt til, så det har større chance for at komme igennem nåleøjet på Det Danske Filminstitut, på hovedkanalerne DR og TV2, samt på det internationale marked. Og du får inspiration til, hvordan du i produktionsfasen som enkeltmandshær kan komme tæt på dine karakterer.
Produktion:
Dokumentarfilmen er instrueret og fotograferet af Kenneth Sorento og produceret af Copenhagen Film Company Kort & Dok. Produktionen med et budget på 5,3 mio. kr er støttet af Det Danske Filminstitut, DR1 (Anders Thomsen), NRK, RUV, Nordisk Film & TV Fond, Den Vestdanske Filmpulje, A.P. Møller Fonden og Fritt Ord.
”Kampen om Grønland” bliver vist i prime time på DR1 den 22. juni kl. 21.25 i en en-times version og biografversionen på 96 min. vil kunne streames på dr.dk.
Links:
”Kampen om Grønland” fik flotte anmeldelser i ind- og udland og traileren er alene på Facebook set over 33.000 gange.
Anmeldelser: https://www.kampenomgroenland.dk/anmeldelser
Trailer: https://www.kampenomgroenland.dk/klip
Instruktøren om filmen: https://vimeo.com/401049754
Oplægsholder er instruktør og fotograf Kenneth Sorento.
Dette webinar er finansieret af ophavsretsfondens SKU-midler.
DJ har fået 150.000 kr. fra Ophavsretsfondens SKU-midler (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål) til at aflønne freelancere og selvstændige for at være oplægsholdere på DJ-webinarer. Oplægsholderne har en særlig evne, viden eller indsigt, de gerne vil dele med DJ's medlemmer, men har ikke nødvendigvis erfaring med webinarformen.