Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

TR – du kan hjælpe de ledige i job

Fungerer jeres rekrutteringskanaler? Hvordan ansætter I vikarer? Freelancere eller fastansættelse? Hvordan balancerer i at have tilstrækkeligt med ekstra hænder – og i rette tid?

Hvornår

06. maj 2021 15:00-16:00

Hvor

Online

Type

Webinar

Der er desværre alt for mange ledige indenfor vores branche, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Mere end hver 10. medlem af AJKS er berørt af arbejdsløshed.

DJ sætter derfor i samarbejde med AJKS (a-kassen for journalistik, kommunikation og sprog) fokus på rekruttering.

Webinaret har til formål at afdække udfordringer og dilemmaer ved rekruttering og give plads til en erfaringsudveksling om ansættelse af nye kolleger. 

  • Hvordan sikrer man tilstrækkelige henvendelser fra kvalificerede profiler, når behovet er akut?
  • Hvordan hjælper vi vores ledige kolleger?
  • Freelancere eller fastansættelse?
  • Virksomhedspraktikanter (og andre ordninger) – hvordan benytter man det konstruktivt?
  • Hvad er tillidsrepræsentantens rolle?

Forhandlingschef, Claus Iwersen har rollen som vært og ordstyrer og er garant for at sikre den røde tråd i webinaret.

AJKS Karrierevejlederne, Søren Cronwald og Rasmus Hengstenberg er inviteret som oplægsholdere i kraft af deres rolle som ansvarlige for AJKS Rekruttering. AJKS Rekruttering er et gratis tilbud til alle virksomheder, hvor a-kassen hjælper med at skabe de rette jobmatch imellem virksomhed og kandidat.