Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Sæt dig selv i spil

I løbet af dette korte kursus indkredser vi, hvordan du kan bruge dig selv til at skabe journalistik, der rører andres hjerter og hjerner.

Thomas Tolstrup

Hvornår

03. november 2021 09:00-12:00

Hvor

DJ Store Strand, Journalisternes Hus, Gammel Strand 46, 1202 Kbh. K

Pris

Fra 75.00 kr.

Type

Arrangement

Som journalist er der værdi at tage afsæt i dig selv og dine egne erfaringer. Personlige erfaringer kan berige journalistik med en særlig indsigt og gøre noget kompliceret mere identificerbart. Den personlige erfaring kan give indblik i menneskelige kriser, store oplevelser og tendenser i samfundet samt skabe en identificeringsmulighed for modtageren.

Ofte er man meget kvalificeret til at arbejde med emner, som man selv har erfaringer med, fordi man har en investering i emnet: Man opsamler automatisk mere viden om noget, man interesserer sig for og har en personlig aktie i. Og endelig er man en troværdig case, da den følelsesmæssige erfaring ikke kan afvises

Men der er faldgruber i at bruge sig selv i sit arbejde som journalist. Hvornår er det personlig privat? Og hvornår bliver det personlige blot en omgang uinteressant ananas i egen saft? Vi diskuterer eksempler, medier, tekster og genrer for at finde svar.

På kurset taler vi om, hvordan du bliver bedre til

  • at vurdere, hvornår dine personlige erfaringer kan være værdifulde for andre.
  • at holde dig på egen banehalvdel.
  • at gøre dine egne oplevelser relevante for andre
  • at gøre det klart, hvornår du formidler egne erfaringer, og hvornår du ikke gør
  • at undgå at blive selvsmagende, selvoptaget eller selvhøjtidelig
  • at mærke, hvor grænsen mellem det personlige og det private går
  • vælge den bedste genre og det bedste medie til det, du har på hjerte.

Kurset er en blanding af oplæg og dialog om, hvordan deltagernes erfaringer kan bruges i journalistik.

Om oplægsholderen

Anna Bridgwater er journalist, forfatter og redaktør. Hun har blandt andet skrevet en bog om moderskab og en personlig bog om sin søsters sygdom og død. Senest har hun skrevet en YA-roman, Helt væk, om en oplevelse hun havde som teenager, da en veninde blev ramt af en psykose. Hun er også en erfaren underviser og foredragsholder.