Pas på praktikanterne - for praktikantvejledere
Hvis du af og til er bekymret for dine praktikanter, eller har oplevet en praktikant, der fik stress, eller du bare gerne vil forstå og forebygge stress hos dine praktikanter – så har DJ lavet et kursus for dig som praktikantvejleder i medie- og kommunikationsbranchen.
Hvornår
09. november 2016 10:00-16:00
Hvor
København
Pris
Gratis for medlemmer af DJ
En lille undersøgelse fra DJ’s studenterorganisationer har vist, at 18% af de adspurgte udviste så mange symptomer på stress, så de burde sygemeldes! Det mener DJ, at vi bør gøre noget ved.
Derfor udbydes dette kursus, som en introduktion til, hvad der belaster og begejstrer jeres praktikanter. Kurset er meget redskabsorienteret og branchenært og bygger på jeres egne erfaringer med jeres praktikant.
Målgruppe:
Kurset er åbent for alle og henvender sig til nuværende praktikantvejledere i medie- og kommunikationsbranchen.
Indhold:
- En praktikant fortæller om egne oplevelser med stress
- Mellem begejstring og belastning i medie- og kommunikationsbranchen
- Hvad er forskellen på at have travlt og være stresset?
- Hvordan kan jeg se på min praktikant, om han/hun er stresset?
- Hvad kan jeg gøre for at forebygge?
- Hvad skal jeg gøre, når/hvis en praktikant vælter?
Underviser: Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent, stress- og konfliktrådgiver i DJ.