Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Morgenmøde for kommunikatører: Medieudviklingen 2024

Bliv klogere på danskernes medietidsforbrug- og vaner

Hvornår

14. marts 2025 08:30-10:00

Hvor

DJ - Medier & Kommunikation, Gammel Strand 50, 1202 København K

Type

Arrangement

Kom og hør Chef for DR Analyse, Mads Emil Lidegaard, præsentere danskernes medietidsforbrug og -vaner på TV, lyd, web og sociale medier med udgangspunkt i DR's årlige rapport Medieudviklingen, som udkom den 21. januar 2025. Rapporten kan downloades fra dr.dk/analyse.

På dette morgenmøde vil Mads Emil Lidegaard dykke ned i rapporten og gøre os klogere på: Hvem brugte mere og mindre tid på sociale medier? Hvilke tv-programmer så danskerne samtidig og hver for sig? Hvad lyttede danskerne til, og hvorfor så vi vodcasts – og hvad klikkede vi på, når vi besøgte de store nyhedssites i 2024?

Morgenmødet er gratis for alle medlemmer af DJ – og du har mulighed for at tage en ven med, som ikke er medlem. Din ven skal du tilmelde separat.  

Hvis du ikke er medlem af DJ, giver du med din tilmelding til dette event tilladelse til, at vi må sende dig mails med medlemsfordele, markedsføring om DJ etc.  

Fra kl. 8.30 byder vi på kaffe og croissanter til alle deltagere, og det faglige oplæg begynder kl. 8.45.

Morgenmødet er arrangeret af Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation.