Morgenmøde for kommunikatører - Brug podcast i din kommunikation
Bliv klogere på, hvordan du kan bruge lyd som kommunikationsværktøj
RODE images
Hvornår
08. april 2025 08:30-10:00
Hvor
Helsingforsgade 6A, D, 8200 Aarhus
Type
Arrangement
Kom til morgenmøde og hør Nicolai Zwinge dele ud af sine erfaringer og give konkrete bud på, hvordan du kan bruge lyd som et effektivt kommunikationsværktøj.
Nicolai er en erfaren podcastproducent og journalist og har, som indehaver af podPeople, produceret podcasts for en lang række virksomheder og organisationer siden 2018 - blandt andet for DJØF, FreelanceGruppen (i DJ), Euranet Plus, Rambøll, Sweco og Komponent.
Uanset om du arbejder med strategisk kommunikation, branding, intern kommunikation, web eller ønsker at dele gode historier, så er podcast blevet et populært redskab.
På dette morgenmøde giver Nicolai Zwinge inspiration til, hvordan du kan bruge podcast i din kommunikation. Er podcasts allerede en del af din kommunikationsstrategi, eller søger du inspiration til at komme i gang? Hvad er podcast for en størrelse? Hvad kan mediet - og hvordan kan du bruge det til at nå ud til dine modtagere med endnu større effekt?
Morgenmødet er gratis for alle medlemmer af DJ – og du har mulighed for at tage en ven med, som ikke er medlem. Din ven skal du tilmelde separat.
Hvis du ikke er medlem af DJ, giver du med din tilmelding til dette event tilladelse til, at vi må sende dig mails med medlemsfordele, markedsføring om DJ etc.
Fra kl. 8.30 byder vi på kaffe og croissanter til alle deltagere, og det faglige oplæg begynder kl. 8.45.
Morgenmødet er arrangeret af Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation.