Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Morgenmøde for ledere: Feedback-kultur

Hvad er feedback? Hvordan giver og modtager du feedback? Og hvordan kan du som leder være med til at skabe en god feedback-kultur?

Morgenmøde for ledere: Feedback-kultur

DJ

Hvornår

29. januar 2020 09:00-11:00

Hvor

Akademikertårnet på Frederiksberg Vis på kort

Pris

Gratis

Type

Morgenmøde

Hvad er feedback? Hvordan giver og modtager du feedback? Og hvordan kan du som leder være med til at skabe en god feedback-kultur?

Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på denne morgen, hvor du også går hjem med inspiration, konkrete værktøjer og metoder til, hvordan du selv kan være med til at opbygge en kultur, hvor feedback understøtter læring og et godt arbejdsmiljø.

I en god feedback-kultur er feedback uformelt og uhøjtideligt, men værdsat. Det handler om at opbygge vaner, hvor det er naturligt at fortælle, når noget virker og når noget kunne blive bedre. Både blandt medarbejderne selv og mellem ledere og medarbejdere. Og ikke mindst hos den nye generation af medarbejdere – de såkaldte millennials eller generation Y – som forventer hyppigere og mere feedback end den ældre generation er vant til. 

Feedback handler om at skabe nye handlinger. Som leder er det dig, der må gå forrest og skabe en kultur, hvor det er naturligt at få og give konstruktiv feedback og hvor alle kan føle sig sikre uden at miste status. I oplægget kommer vi ind på:

•    Hvad der skaber en god feedbackkultur
•    Metoder til at udøve konstruktivt feedback med fokus på modtageren
•    Deltagerne får også mulighed for at afprøve konkrete værktøjer

Der bliver også plads til diskussion af metoder, udfordringer og til videndeling omkring ledelsesmæssige problemstillinger.

Oplægsholder er Søs Hansen. EMCC |Executive Master i Corporate Communication, cand. merc, journalist, systemisk proceskonsulent. 

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.