Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Kredskino: Wes Andersons ’The French Dispatch’

Med introduktion v. Christian Monggaard, film- og tv-redaktør på Dagbladet Information.

Hvornår

02. november 2021 16:40-19:10

Hvor

Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8 i København K.

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Arrangement

’The French Dispatch’ udspiller sig omkring redaktionen af en amerikansk avis i en fiktiv fransk by i det 20. århundrede og kan, blandt meget andet, ses som et filmisk kærlighedsbrev til alle verdens udøvere af journalistikken – med Bill Murray som det herlige omdrejningspunkt i rollen som chefredaktør og ejer Arthur Howitzer Jr. – suppleret af Benicio del Toro, Adrien Brody, Tilda Swinton, Léa Seydoux, Frances McDormand, Timothée Chalamet m.fl.

En vidunderlig og dybt excentrisk film,’ skrev Informations Christian Monggaard fra årets Cannes-festival, og det overrasker ikke, når det er Wes Anderson, det gælder. Wes Andersons excentriske univers, æstetik og billedsignatur bliver, om muligt, tydeligere end nogensinde i The French Dispatch. Netop dette univers vil filmkritiker, journalist og film- og tv-redaktør Christian Monggaard fortælle om. Før filmen vil han give en os en introduktion til det særlige Wes Andersonske univers, bl.a. med fokus på billedæstetikken og det mangeårige samarbejde med fotograf Robert Yeoman.

Selv kalder Wes Anderson The French Dispatch for ”a love letter to journalists” og det forlyder at Bill Murrays rolle som Arthur Howitzer Jr. er basseret på Harold Ross, medstifteren af The New Yorker. The French Dispatch er Wes Andersons tiende film. 

Filmvisningen er for medlemmer af Kreds 1.