Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Film & pizza med KaJ

Man skal huske at hygge sig. Derfor inviterer DJ og KaJ til filmaften i fede omgivelser hos Frontløberne i Aarhus C. Kom og se den prisbelønnede film ‘Spotlight’, hør lidt om vores kommende kurser og få en bid pizza med dine studiekammerater.

Coverbillede

DJ

Hvornår

24. september 2020 17:00-20:00

Hvor

Frontløberne, Jægergårdsgade 154C, 1. tv., 8000 Aarhus C Vis på kort

Pris

20 kr. for medlemmer af DJ. 100 kr. for ikke-medlemmer

Type

Film, pizza og hygge

Det er vigtigt at sætte farten ned i ny og næ, se en god film, hygge sig med sine studiekammerater - og spise lækker pizza. Det mener DJ og KaJ i hvert fald, og derfor inviterer vi nye og gamle studerende til en hyggelig aften hos Frontløberne i Aarhus C. På det store lærred skal vi se den prisbelønnede film ‘Spotlight’, der er en must see for alle i journalist- og mediebranchen.

For blot 20 kr. er du garanteret en hyggelig aften, hvor DJ og KaJ sørger for lækker aftensmad, og hvor du bare skal læne dig tilbage og hygge dig med dine studiekammerater.

Hvis du ikke har fået meldt dig ind i DJ/KaJ endnu, koster det 100 kr. at deltage. Du kan selvfølgelig benytte lejligheden til at få en snak med os, melde dig ind i døren og nøjes med at betale 20 kr. for entre.


Om filmen ‘Spotlight:
Oscarvinderen fra 2015 er den sande historie om, hvordan et team af journalister og redaktører på avisen The Boston Globe undersøgte og afslørede en massiv skandale om børnemisbrug i den katolske kirke. Filmen er et tæt portræt af den journalistiske arbejdsmetode i gravergruppen på The Boston Globe og er således blevet en nyklassiker inden for journalistgenren efter ‘Alle præsidentens mænd’ fra 1976.