Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Fagligt Stævne 2024

Hvornår

14. november 2024 11:00-22:00

Hvor

DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V.

Pris

Fra 0.00 kr.

Type

Arrangement

DJ afholder for tredje gang Fagligt Stævne. Her håber vi at samle så mange af DJ’s tillidsvalgte og fagligt aktive som overhovedet muligt. Igen i år foregår det i DGI-Byen i København.

I år er der en max deltagerramme på 200, og billetterne bliver fordelt efter først til mølle-princippet.

Programmet starter først kl. 11, så det er muligt for så mange som muligt, der ikke bor i København, at være med fra start uden at skulle overnatte i København.

Det faglige program slutter kl. 18, og fra kl. 18.30 -22.00 er der middag og netværk – inden vi forhåbentlig alle sammen mødes dagen efter igen til Fagfestival 2024 i Øksnehallen. Tilmelding til Fagfestival 2024 åbner senere.

Hvorfor deltage i Fagligt Stævne?

Ambitionen med Fagligt Stævne er at samle, give fælles inspiration og relevant undervisning til jeres rolle i det faglige arbejde, men også give jer mulighed udveksle erfaringer.

Lige som tidligere år vil der både være oplæg for alle i plenum, og der vil være oplæg og workshops som I frit kan tilmelde jer – alt efter, hvad der interesserer og udfordrer jer i jeres faglige arbejde.

Programmet er stadig under udarbejdelse og vil blive offentliggjort løbende, men glæd dig allerede nu til at blive klogere på:

  • Fremtidens fagforening
  • Hvordan påvirker AI mit arbejde som fagligt aktiv?
  • For (især) nye: Hvad er DJ?
  • Forhandlingsspil
  • Hvem er Generation Z og hvad vil de?
  • Hvad er status på de fagpolitiske prioriteringer?
  • Organisering? Hvad fungerer og hvad gør ikke?

Er der et emne, du synes mangler på listen over oplæg, så vil vi rigtig gerne høre det. Send en mail til Patrick Mark Reimers

Praktisk information

Deltagelse er gratis for op mod 200 fagligt aktive. DJ refunderer ligeledes transportudgifter svarede til billigste offentlige transport. For bestyrelser gælder det dog, at DJ kun dækker transportudgifter for 3 personer pr. bestyrelse.

DJ har lavet en aftale med DGI-byen om, at vores medlemmer kan få 10% rabat på overnatning på deres hotel både den 14. og den 15. november. Du booker selv værelse på deres hjemmeside, og får rabatten ved at skrive koden Fagfestival2024. DJ dækker som udgangspunkt ikke udgifter til overnatning hverken i forbindelse med Fagligt Stævne eller Fagfestival.

Det vil være muligt at lave transportrefusion på dagen den 14. november og frem til og med den 1. december. Ca. en uge før afholdelse vil du modtage et skema til transportrefusion.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Med venlig hilsen
Patrick Mark Reimers

Har du problemer med at tilmelde dig, så tag fat i Event.