Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Få en bedre dialog med din bank

Måske har Corona-året været slem ved din økonomi, og du har måske brug for at låne i banken for at kickstarte din virksomhed. Har du som freelancer eller selvstændig oplevet, at det er svært for dig at låne i banken? Har du måske svært ved at få en erhvervskonto? På dette webinar får du konkret inspiration til, hvad du som selvstændig kan gøre for at se bedre ud i bankens øjne og dermed få bedre mulighed for finansiering – både i din virksomhed og privat.

Poze Photography

Hvornår

15. juni 2021 09:30-10:30

Hvor

Online

Pris

Fra 30.00 kr.

Type

Webinar

Mange selvstændige, særligt freelancere, oplever, at de har svært ved at låne eller få erhvervskonto i deres bank. Særligt de seneste år har bankerne skærpet deres krav til selvstændiges dokumentation for indtægt og omsætning. For mange selvstændige er dialogen - eller den manglende dialog - med banken en stressfaktor, der påvirker muligheder i livet både i relation til virksomheden og privat. 

På webinaret lærer du, hvad du som selvstændig kan gøre for at se godt ud i bankens øjne. Du får viden om, hvad det er banken kigger efter, og hvorfor dokumentation for indtægt og omsætning er så vigtigt for banken. Og så får du konkret inspiration til, hvad du selv kan holde styr på i den daglige drift af din virksomhed uden, at det tager for meget tid og fokus fra din kerneforretning, altså det, du elsker at lave. 

Når du har deltaget i webinaret er målet, at du har styr på hele processen frem mod at låne til virksomheden eller privat eller få en erhvervskonto. Både i forhold til hvad du selv kan gøre, og hvad du eventuelt skal søge ekstern hjælp til.