De uafhængige mediers endeligt i Europa?
Den hårde konkurrence fra digitale platforme, spredning af udenlandsk propaganda, desinformation, økonomisk lavvande, frygt for politisk indblanding og et stigende antal angreb på journalister.
Hvornår
11. februar 2021 11:30-12:15
Hvor
Online
Pris
Gratis
Type
Webinar
Mediefriheden i Europa og globalt er truet fra mange sider. Hvordan kan vi navigere i dette nye medielandskab og modgå de nye udfordringer, så vi sikrer fremtiden for de uafhængige medier og pressefriheden?
Europa-Kommissionens næstformand, Vĕra Jourová, med ansvar for Værdier og Gennemsigtighed, bliver interviewet af digital redaktør på Journalisten, Andreas Marckmann Andreassen, om hvordan Kommissionen vil beskytte mediefrihed og journalister. Det sker på et særligt webinar for medlemmer af Dansk Journalistforbund og andre med interesse for frie medier og journalisters sikkerhed.
Mødet arrangeres sammen med Europakommissionen i Danmark og det foregår på engelsk. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål.