Bliv heldig med vilje - aktiv genvej til det arbejdsliv, du drømmer om
Måske er du opsagt eller ledig. Måske keder du dig. Eller måske kan du næsten ikke få luft, fordi du kan mærke, at du og dit job ikke (længere) passer sammen.
Hvornår
16. november 2021 09:30
30. november 2021 15:00
Hvor
Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 50, stuen
Type
Kursus
Dag 1:
Tirsdag den 16. november 2021, kl. 9.30 - 15
Dag 2:
Tirsdag den 30. november 2021, kl. 9.30 - 15
Uanset dit udgangspunkt er det sundt – og nødvendigt – indimellem at tage hånd om din karriere og udsætte din markedsværdi for et reality check. Eller sagt med andre ord: Hvorfor skal nogen ansætte dig?
Sammen har vi to kursusdage, og tiden bruger vi på at drømme stort, sætte mål, afklare præferencer og kompetencer. Vi skal netværke (jo, det virker), spille dart (sådan i overført betydning) og lave handleplaner.
Målet er, at du bliver meget skarpere på, hvad du vil – og hvordan du kommer derhen (og hvordan du slet ikke kommer derhen). Helt konkret lærer du at sætte dig de mål og lægge de planer, der er rigtige for dig. Eller som minimum finde ud af, hvad der kunne være det næste, vigtige skridt for dig i dit arbejdsliv.
Vigtigt:
Du skal være indstillet på at give og få feedback, reflektere over dig selv, dine drømme og valg – samt løse hjemmeopgaver mellem de to kursusdage.
Kursusleder og underviser er Susanne Svendsen, som er karrierekonsulent, Journalist og coach (CPCC).
Kurset er gratis og for alle medlemmer af DJ.
Det er obligatorisk at deltage på hele kurset.