Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Biograftur: Retfærdighedens ryttere

Der er så meget vi ikke må i øjeblikket. Men nu får du som studerende og medlem af DJ et tilbud som du meget gerne må benytte dig af. Lån & Spar Bank inviterer nemlig - ganske gratis - i biografen for at se den nye danske film Retfærdighedens ryttere.

Coverbillede

DJ

Hvornår

24. november 2020 18:00-20:45

Hvor

Nordisk Film biografer Palads Axeltorv 9 1609 København V

Pris

Gratis for studerende, der er medlem af DJ

Type

Film

Tag din bedste studiekammerat med i biffen!
 
Lån & Spar inviterer dig og din studiekammerat gratis i biografen til den nye danske film Retfærdighedens ryttere tirsdag d. 24. november 2020 med filmstart kl. 18:30.

Der vil inden filmstart være et kort oplæg om dine medlemsfordele i Lån & Spar, som du kan opnå som medlem af DJ - Medier & Kommunikation. Du kan nemlig få Danmarks bedste studiekonto!

Tilmeld dig via linket. Du vil modtage en bekræftelse pr. mail som skal medbringes på dagen, sammen med dit/jeres studiekort. 
Det er ikke muligt at vælge pladser, grundet Covid 19 restriktioner.

Program:
18.00-18.30: Ankomst til biografen og pladser anvises - husk at holde afstand og følg biografens anvisninger
18.30: Biografsalen lukkes og der bydes velkommen
20.45: Filmen slutter

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig aften.

Om filmen:
Filmen 'Retfærdighedens ryttere' er en ny dansk film af Anders Thomas Jensen - manden bag elskede film som Blinkende lygter, De Grønne Slagtere og Adams Æbler. 

Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro, Lars Brygmann, Andrea Heick Gadeberg (Ser du månen, Daniel), Gustav Lindh (Dronningen) og Roland Møller (Under sandet) er også ombord.

Komedien handler om den udstationerede militærmand Markus, som må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke.

Ulykken ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevidst om, nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

Anders Thomas Jensens nye komedie er en moderne fabel om fællesskab, universets tilfældigheder.. og ja, selve livets mening.

Vil du se trailer for filmen?