Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Bioevent: Flugt

Film & Tv Gruppen Inviterer til forpremiere på: Filmen Flugt

Hvornår

09. juni 2021 18:40-22:00

Hvor

Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K.

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Arrangement

Det er gratis at deltage, men der reserveres kr. 100 på din konto til no-show-fee.

Vinderen af World Cinema Grand Jury Prize på Sundance Film Festival 2021.

Onsdag den 9/6 i Grand Teatret. 

Kl. 18.40 Ankomst og registrering (fremvisning af negativ coronatest)

Kl. 19.00 Filmen starter

Efter filmen er der interview med filmens instruktør Jonas Poher Rasmussen og derefter Q&A fra salen.

Om Filmen:

Amin er 36 år, veluddannet og succesfuld i sit karrierejob. Alt kører. Men da hans kæreste Kasper frier til ham, gribes han af angst for at give sig hen. Ingen kender nemlig hele sandheden om Amins fortid. Hvis Amin skal turde leve sit liv fuldt ud, må han tage et endeligt opgør med den hemmelighed, han som barn fik ordre om aldrig at afsløre. En hemmelighed han har båret på i mere end 20 år. Opgøret med fortiden sender Amin tilbage til en lykkelig barndom i 80’ernes Kabul i Afghanistan, hvor a-ha brager igennem hans walkman, og hvor Jean Claude Van Damme hænger på drengeværelset i familiens hus. Men han sendes også tilbage til den nådesløse borgerkrig, der forvandler den trygge og kærlige hverdag til en krigszone og splitter hans familie til atomer. En krig der sender 11-årige Amin på en farefuld flugt, som først slutter 5 år senere, da han ankommer helt alene til Danmark.

FLUGT var udtaget til Cannes Film Festival 2020 og fik efterfølgende verdenspremiere på Sundance Film Festival 2021, hvor den vandt World Cinema Grand Jury Prize.

Med venlig hilsen

Pari Khadem

Næstformand, event-koordinator,

kommunikationsansvarlig & kasserer

Dette arrangement er finansieret af ophavsretsfondens SKU-midler. DJ har fået 150.000 kr. fra Ophavsretsfondens SKU-midler (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål).

Det er ikke muligt at tilmelde sig dette arrangement længere.