Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Ansøgning om plads på lederkursus for produktionsledere og redaktionschefer i TV-branchen

Hvornår

27. februar 2025 09:00-23:59

Hvor

DJ - Medier & Kommunikation, Gammel Strand 46, 1202 Købenavn K.

Type

Kursus

Styrk jeres arbejdspladskultur

Kurset er målrettet produktionsledere og redaktionschefer, der til daglig arbejder i TV-branchen og har ansvaret for et travlt hold og en hektisk produktion. Deltagerne vil få styrket deres roller som ledere, idet der bl.a. undervises i feedback, konfliktløsning, uddelegering af ansvar og effektivisering af arbejdsdagen. 

Underviser Jacob Fenger og flere inspirerende gæstelærere vil servere en række konkrete redskaber og teknikker for deltagerne, som de vil få mulighed for at afprøve i de mellemliggende arbejdsperioder.

Kurset vil forløbe over seks formiddage fra kl. 9:00 – 12:00 i DJ’s lokaler i København og vil bestå af følgende moduler:

Dag 1: Tirsdag den 11/3 2025
Hvordan finder jeg ind i rollen som leder? Hvad er god ledelse?

Dag 2: Onsdag den 19/3 2025
Hvordan når jeg det hele? Om at prioritere i dit arbejdsliv

Dag 3: Tirsdag den 25/3 2025
Hvordan skaber jeg det gode arbejdsmiljø? Motivation og feedback

Dag 4: Tirsdag den 1/4 2025
Hvordan løser jeg konflikter? Forventningsafstemning og konflikthåndtering

Dag 5: Torsdag den 10/4 2025
Kan vi arbejde smartere? Teknikker til at ændre arbejdslivet og få mere overskud i hverdagen

Dag 6: Tirsdag den 22/4 2025
Hvilken slags leder, vil jeg gerne være? Arbejdet med dit værdigrundlag

Sådan ansøger man  

Send os en mail, hvori du oplyser navn på deltageren og yderligere 10-20 linjer, der fortæller lidt om deltagerens bag grund, nuværende stilling og hvorfor dette forløb er relevant for pågældende. Husk også kontaktinformation.

Ansøgningen skal sendes til Tom Hansen i DJ senest den 27. februar 2025.

Normalt er prisen 15.000 kr. pr. person. Men DJ og Producentforeningen udbyder kurset gratis. Vi forventer til gengæld, at deltagerne så vidt muligt er til stede i alle seks moduler, hvilket også er derfor, at vi tillader os at opkræve et no-show fee, hvis deltagerne udebliver mere end én gang.

Vi sammensætter holdet med udgangspunkt i motiverede ansøgninger. For at sikre den bedste kursusoplevelse for alle, stiler vi efter et bredt sammensat hold. Derfor optager vi maks. tre personer fra samme virksomhed. Hvis en virksomhed ønsker at tilbyde kurset til flere  medarbejdere, så kontakt os direkte. Så kan vi eventuelt finde en  individuel løsning.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Tom Hansen i DJ.