AFHOLDT. Webinar: Skab værdi for dine brugere
Mange medier og virksomheder har fokus på at få mere at vide om brugerne og at lære dem bedre at kende. Men det er kun halvvejs mod målet - i sidste ende handler det om at skabe værdi for dem.
Hvornår
12. juni 2019 09:00-10:00
Hvor
Online
Pris
Gratis
Type
Webinar
Det kan du lære mere om i dette webinar, hvor Lars K. Jensen og Casper Klenz-Kitenge lærer dig at bruge to meget konkrete værktøjer, Value Proposition Canvas og Jobs To Be Done.
Webinaret fokuserer på netop at skabe værdi for vores brugere - med udgangspunkt i deres hverdag og hvad, vi ved om dem.
Med fra webinaret får du en introduktion til værktøjerne og hjælp til, hvordan du kan lægge et brugerrettet fokus i dit arbejde. Så skaber du mere værdi for brugerne og øger dine chancer for succes.
(Bemærk: Webinaret er del to og en efterfølger til ‘Forstå dine brugere’, hvor fokus var på indhentning af viden om brugerne. Du behøver dog ikke have deltaget i det første webinar for at være med her.)
Lars K. Jensen
Uddannet journalist fra DMJX. Lars har arbejdet med den digitale udvikling i mediebranchen i mere end 10 år, blandt andet som leder af det redaktionelle udviklingsteam hos Ekstra Bladet og produktudviklingschef hos Infomedia. I dag rådgiver han medier og virksomheder i digital udvikling og vigtigheden af at forstå sine brugere.
Casper Klenz-Kitenge
Direktør og medejer af Pilot, arbejder som konsulent med rådgivning, sparring og levering i design- og innovationsprocesser. Casper har 12 års erfaring i new media, tech startups og e-commerce, og på kundelisten findes Altinget, Nordisk Film, Dagens Medicin, Danske Spil, Benjamin Media og Bonnier Publications, samt et hav af start-ups og iværksættere, med Store Idéer™ og mod til at gå i luften.