Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Afholdt webinar: PR i 2021

Lær, hvordan du laver brugbar PR i 2021 - fra den klassiske pressemeddelelse og medietræning til influencermarketing, events og netværksarrangementer.

Coverbillede

DJ

Hvornår

06. januar 2021 10:00-11:00

Hvor

Online

Pris

Gratis for medlemmer

Type

Webinar

Se hvordan man benytter sig af både klassiske og spritnye PR-greb for at få historier ud at leve i medierne. 
 
Vi kommer ind på: 

  • Klassisk PR (strategisk kommunikation, der promoverer et positivt billede af din virksomhed/kunde/dig selv) 
  • Moderne PR er som en jonglør (du skal kende til kommunikation, journalistik og marketing)
  • Hvor starter du din PR-kampagne (analyse af målgruppe, ry, image, udvikling af strategi og storytelling, medier, events, kriser)
  • Hvor slutter du din PR-kampagne (hvordan måler du effekten af din PR-indsats)
  • Personlig branding - hvordan du selv påvirker dine kunders brand
  • Hvorfor influencermarketing er en (stor) del af fremtidens PR-strategi
  • Det skal du undgå, når du laver PR i 2021 

Vi gennemgår alle punkter med eksempler fra den virkelige verden, og det vil være muligt at stille spørgsmål efter hvert punkt, som illustreres med slides. 

Oplægsholder Louise Taarnhøj er cand.mag. i Medievidenskab og arbejder til daglig som presse- og medierådgiver hos Koalition, der beskæftiger sig med madbranchens mange aktører. Derudover arbejder Louise med journalistik og Influencermarketing.

Webinaret er gratis og for alle medlemmer af DJ.

Vi optager webinaret og sender link til optagelse og slides til alle tilmeldte. Optagelse og slides kommer siden til at ligge på DJs website bag medlemslogin: 
https://journalistforbundet.dk/afholdte-webinarer-oversigt

Dette webinar er finansieret af ophavsretsfondens SKU-midler.

DJ har fået 150.000 kr. fra Ophavsretsfondens SKU-midler (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige formål) til at aflønne freelancere og selvstændige for at være oplægsholdere på DJ-webinarer. Oplægsholderne har en særlig evne, viden eller indsigt, de gerne vil dele med DJs medlemmer, men har ikke nødvendigvis erfaring med webinarformen.