AFHOLDT. Webinar for ledere: Ledelse – back to basic!
På dette Webinar for ledere går vi ”back to basic” og giver dig mulighed for at fokusere på og reflektere over kernen i ledelsesopgaven. Hvordan finder du frem til dine styrker, ”svagheder” og din motivation – og hvordan erkender man disse? Og hvordan finder du som leder frem til dine medarbejderes styrker, ”svagheder” og motivation.
Niels Bergmann
Hvornår
13. marts 2018 09:00-10:00
Hvor
Webinar
Pris
Gratis for medlemmer af specialforeningen Ledere i DJ
Type
Webinar
Som leder søger man ofte efter viden, teorier og betragtninger omkring ledelse - og der er sandelig meget at søge i. Men nogle gange forvirrer alle disse input mere, end de skaber klarhed, og de kan ligefrem skabe usikkerhed og ikke mindst mangel på fokus i forhold til DNA’et i ledelsesopgaven.
I en tid hvor kravene til lederen er mange, og hvor der findes et utal af tilgange til begrebet, ledelse kan det være sundt og befriende at søge til essensen i ledelse:
- Kend dig selv!
- Kend dine medarbejdere!
- Deleger, udvikl og følg op! Hvordan får jeg delegeret til den rette? Hvordan får jeg udviklet medarbejderen? Hvordan følger jeg op?
- Sæt eksempel! – Ledelsesparadokser og handlinger
Brug en time i morgenstunden til at få værdifulde input til reflektionen over, hvad din ledelsesopgave helt grundlæggende består af.
Oplægsholder er Vibeke Fisker, Chefkonsulent hos IBC Innovationsfabrikken, Kolding. Vibeke har en diplom i ledelse og senest en mastergrad i ledelses- og organisationsudvikling fra CBS. Vibeke er specialist i strategi, forandringsledelse, det relationelle område og lederens personlige udvikling. Hun lægger vægt på koblingen mellem teorierne og den praktiske ledelsesgerning.
Vært ved webinaret er Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Bibliotekarforbundet.
Målgruppe: Webinaret er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar og som er medlem af Specialforeningen Ledere i DJ. Sådan ansøger du om medlemskab.
Sådan deltager du i webinaret:
Du kan deltage via din computer eller via en tablet eller smartphone med Adobe Connect app installeret.
Deltager du via PC eller Mac, skal du bare have webadgang via en browser.
Deltager du via tablet eller smartphone, skal du før webinaret have downloadet Adobe Connect Mobile via App Storeeller Google Play.
Kort før webinaret starter, sender vi dig på den mailadresse, som du har angivet ved din tilmelding, et link til det digitale møderum.
Du kan komme ind i møderummet ca. 30 minutter før, webinaret starter. Vi anbefaler, du er inde senest 10 minutter før, så du kan nå at sikre dig, at du har god lyd.
Du kan deltage aktivt i webinaret ved at være med på chatten undervejs. Her kan du skrive kommentarer, spørgsmål og videndele med de andre webinardeltagere.
Webinaret, inkl. chatten, bliver optaget, så du og andre medlemmer kan se og høre det efterfølgende.
Webinaret er et samarbejde mellem: