Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AFHOLDT. Webinar: Forstå dine brugere

Uanset om du er journalist, kommunikatør eller skal finde det indhold, der kan koste penge, så er det vigtigt, at du kender brugerne og den virkelighed dit indhold bliver brugt i.

Webinar

Hvornår

23. maj 2019 09:00-10:00

Hvor

Online Vis på kort

Pris

Gratis

Type

Webinar

Kunder kan ikke altid beskrive den løsning, de har brug for. Men de kan beskrive problemet bedre, end vi nogensinde kan gætte os til. Hvad hvis vi kunne se tingene i et nyt lys, så vi får øje på mulighederne — både nu og i fremtiden? 

Dette vil Lars K. Jensen og Casper Klenz-Kitenge sætte fokus på.

I dette webinar får du at vide, hvorfor det er vigtigt og bliver klogere på en konkret metode kaldet ”Jobs To Be Done”. I sessionen tager vi dig fra teorien bag til de praktiske eksempler.

Med fra webinaret tager du konkrete værktøjer, du kan gå i gang med at bruge i dit daglige arbejde.

Lars K. Jensen
Uddannet journalist fra DMJX. Lars har arbejdet med den digitale udvikling i mediebranchen i mere end 10 år, blandt andet som leder af det redaktionelle udviklingsteam hos Ekstra Bladet og produktudviklingschef hos Infomedia. I dag rådgiver han medier og virksomheder i digital udvikling og vigtigheden af at forstå sine brugere.

Casper Klenz-Kitenge
Direktør og medejer af Pilot, arbejder som konsulent med rådgivning, sparring og levering i design- og innovationsprocesser. Casper har 12 års erfaring i new media, tech startups og e-commerce, og på kundelisten findes Altinget, Nordisk Film, Dagens Medicin, Danske Spil, Benjamin Media og Bonnier Publications, samt et hav af start-ups og iværksættere, med Store Idéer™ og mod til at gå i luften.