Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AFHOLDT. Spark døren ind med din jobansøgning

Jobsøgning er marketing og du er produktet

Jobsøgning

Jakob Carlsen Kontorartikler

Hvornår

29. januar 2019 10:00-16:00

Hvor

Åboulevarden 31, 8000 Århus Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer

Type

Kursus

Når du skriver en jobansøgning skal du tænke markedsorienteret og ikke produktorienteret.

Det samme gælder, når du skal markedsføre et produkt. Det er bare ikke så let. For både jobsøgere og marketingfolk falder ofte i den fælde, at de tænker alt for meget på produktet og hvad det kan, og for lidt på dem der skal købe produktet. Det nytter ikke at du fortæller en arbejdsgiver, at du mestrer redigeringsprogrammet Avid og kan norsk til husbehov, når arbejdsgiveren ikke skal have redigeret noget og ikke handler med Norge. På samme måde køber en kunde heller ikke et produkt på grund af dets egenskaber, men for den værdi produktet kan give kunden.

Når du skriver en jobansøgning skal du ramme arbejdsgiverens latente behov mere end de manifeste behov.

Hvis en virksomhed søger en Social Media konsulent skriver alle ansøgerne i deres ansøgninger, at de er dygtige Social Media konsulenter. Det er logisk nok, men det giver ikke virksomheden gode forudsætninger for at vælge hvem af ansøgerne de skal ansætte. Tænk ud over det manifeste behov. Hvad skal der til for at arbejdsgiveren er tryg ved, at du er den rigtige i stillingen? Fx er der ikke noget trygt ved, at du er verdens bedste Social Media konsulent, for så bliver du næppe glad for at arbejde i en almindelig virksomhed.

Verdens bedste uopfordrede ansøgning?

Prøv at se hvordan denne ansøgning er markedsorienteret, og fokuserer på virksomhedens latente behov: Ninas superansøgning til Airbnb

I stedet for at skrive en masse om sig selv og sin fortid, er Ninas fokus på Airbnb og fremtiden. Det er vældig markedsorienteret. Og i stedet for at skrive om det Airbnb allerede gør godt, viser Nina overbevisende, hvordan der er vigtige uudnyttede muligheder for virksomheden i Mellemøsten.

Så tror du måske, at Nina er en jobsøgningsekspert med mange års erfaring. Det er hun ikke. Situationen var mere den, at hun efter et års afvisninger forstod, at hun var nødt til at tænke i markedsføring og sociale medier, for at nå sit mål. I denne artikel fra Harvard Business Review fortæller hun hvad hun har lært i processen: What a Year of Job Rejections Taught Me About Pitching Myself

Nina har også udarbejdet et White Paper over sin ”kampagne” som indeholder gode råd til hvordan man griber sin jobsøgning an som en marketingkampagne.

Virker også når stillingen er slået op

Rasmus MP viser her, at en fremadrettet og virksomhedsrettet ansøgning også virker, når der er tale om en opslået stilling: Rasmus superansøgning til P1

Rasmus er fremadrettet, virksomhedsrettet og konkret, når han viser ikke mindre end 19 journalistiske ideer til det program han søger job på.

 

Kom og lær at skrive en jobansøgning der sparker døren ind

Det er ikke nemt. Men hvis du er i tvivl om hvad du bør gøre anderledes, har vi masser af ideer. Og så kan det at tænke jobsøgning som marketing være virkelig sjovt.