Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Public affairs-dagen

Public affairs-dagen er konferencen for dig, der vil blive opdateret på de nyeste tendenser inden for politisk kommunikation, interessevaretagelse og public affairs

Public affairs-dagen

Hvornår

02. november 2017 09:00-13:00

Hvor

Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K

Pris

Det koster 2000 kroner at deltage i Public Affairs-dagen. Medlemmer af Dansk Erhverv og Dansk Journalistforbund betaler kun 1600 kroner.

Type

Konference

Program

 

9 - 9.15

Velkomst ved Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund og Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv

 

9.15 - 10

Sådan kommer du igennem til kommunen

Mange virksomheder og organisationer har brug for at kunne overbevise beslutningstagere i det kommunale Danmark, men ligeså mange misser chancen for at påvirke på lokalt plan, fordi de ikke forstå hvilke mekanismer lokalpolitikere og embedsmænd arbejder under. Maria Steno er medforfatter til bogen ”Lokal lobbyisme” og sammen med direktør i Kultur- og fritidsforvaltningen i København og tidligere borgmester Mette Touborg, giver hun indblik i de vigtigste områder, der kan professionalisere indsatsen med public affairs i kommunen.

10 - 10.45

Uber and out? Det lærte vi af den politiske proces I Danmark

Teknologivirksomheden Uber havde en kort og begivenhedsrig periode på det danske marked. Fra dag et mødte virksomheden modstand fra brancheorganisationer, fagforeninger og politikere. Hvordan arbejdede Uber med public affairs på dansk grund, og hvad har virksomheden lært om den politiske proces.
Kristian Yde Agerbo, Senior Public Policy Associate hos Uber ser tilbage og deler sine indsigter med deltagerne på Public Affairs-dagen.

10.40 – 11 pause

11 – 11.45

Sådan får du dine interesser igennem i Trumps USA

Hvordan arbejder den danske ambassadør i USA Lars Gert Lose med at pleje danske interesser i et USA, der er forvandlet efter Donald Trumps valgsejr? Hvordan er dialogen med de amerikanske myndigheder og institutioner, og hvad kræver det at lave god public affairs i USA. Lars Gert Loses oplæg på Public affairs-dagen er et must for alle, der vil forstå amerikansk policy making indefra.

11.45 - 12.15

Kom ind i maskinrummet hos superlobbyister i Bruxelles
For 12 år siden var Jacob Lund Nielsen med til at stifte public affairs bureauet CabinetDN i Bruxelles. I dag er det blandt de største i EU’s hovedstad, og blev denne sommer solgt til den amerikanske Teneo, der er strategisk rådgiver for en række af verdens største virksomheder. Jacob Lund Nielsen fortæller på Public Affairs-dagen om, hvad der skal til for at være en god lobbyist i Bruxelles, og hvordan spillereglerne har ændret sig gennem de seneste år. Med sig har Jacob Nielsen eksempler på stærkt public affairs-arbejde over for EU’s institutioner.

12.15 - 13

Nye tendenser i digital public affairs

Steffen Thejll-Moller har i det seneste årti rådgivet organisationer i Bruxelles om, hvordan de på bedste vis anvender digitale kanaler til public affairs og kampagner. I oplægget fortæller Steffen Thejll-Moller om tendenser inden for digital public affairs, og hvordan de kan anvendes til at nå målgruppen. Oplægget vil bære præg af, at Steffen Thejll-Mollers er fortaler for, at organisationer ikke skal lade sig forblænde af digitale buzz words, men i stedet bruge strategi og en indgående målgruppeforståelse i deres beslutningstagning.