AFHOLDT. Præsentation af Fagenes Fremtid
Hvilke teknologiske, kulturelle og økonomiske hovedtendenser vil påvirke journalisters, kommunikatørers og visuelle formidleres arbejdsmarked og fremtid? Det har DJ haft en ekspertgruppe til at undersøge. Den er nu klar med sine bud på, hvilke tendenser og udviklinger, DJ's fagligheder står over for. Kom med til præsentation af deres arbejde.
Jacob Nielsen
Hvornår
13. marts 2019 07:45-10:00
Hvor
Kunstforeningen Gammel Strand, Gl. Strand 48, 1202 Kbh K
Pris
Gratis
Type
Debat
Hvordan kan Dansk Journalistforbund sammen med andre aktører i medie- og kommunikationsbranchen bedst ruste de tre faggrupper til fremtidens arbejdsmarked?
De spørgsmål har en ekspertgruppe i Dansk Journalistforbund med Troels Mylenberg og Søren Schultz Jørgensen i spidsen arbejdet på at besvare. Du inviteres hermed til at deltage i præsentation og debat af de fire rapporter fra ekspertgruppen.
Program
7.45 - 8.00: Ankomst, kaffe og croissant
8.00 - 9.00: Ekspertgruppens formand, Troels Mylenberg, gennemgår sammen med Søren Schultz Jørgensen de tendenser, som former fremtidens arbejdsmarked og faglighed i medie- og kommunikationsbranchen.
9.00-10.00. Debat om de konkrete anbefalinger og idéer, som ekspertgruppen kommer med til henholdsvis journalistik, kommunikation og de visuelle fag.
Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser, og at tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet.
Har du ikke mulighed for at deltage, kan du følge med via livestream på DJ's facebookside
Rapporterne vil blive offentliggjort på journalistforbundet.dk den 13. marts kl. 8.00 og udleveret til deltagerne på dagen.
Har du praktiske spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive til event@journalistforbundet.dk