Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Pas på dig selv på de sociale medier

Mere end 50% af journalister i vestlige EU-lande oplever digital chikane. En stor del af dette foregår på sociale medier og konsekvenserne kan være alvorlige. Mange finder det drøjt at beskæftige sig med chikane - før de selv får det ind på livet. Men man kan sagtens styrke sig med viden om emnet. Det gør vi med dette gå-hjem-møde.

Pas på dig selv på de sociale medier

DJ

Hvornår

11. oktober 2018 16:30-19:00

Hvor

Dansk Journalistforbund

Pris

No-show-fee

Type

Medlemsarrangement

Få inspiration til et godt præventivt set-up på dine sociale konti, tonsvis af viden om forskellige former for digital chikane (eksempler og kategorier), samt et overblik over handlemuligheder, hvis du skulle blive ramt af chikane eller trusler på sociale medier. 

Du får hård data med viden om, hvad man helt konkret ved om omfang, art og effekt. Hvor meget foregår det? Mod hvem? Og hvordan påvirkes et menneske, der udsættes for chikane? Hvad kan det have af konsekvenser?

Du vil møde en holistisk tilgang til digital chikane, der adresserer psykologi, teknik og håndtering af vanskelige situationer. Og du får lav-praktiske tips til, hvordan du på sociale medier kan træffe beslutninger omkring tryghed i sit sociale set-up på de mest gængse sociale platforme.

Det er et drøjt emne, men vi holder energien og humøret højt hele vejen igennem. Du lytter til oplæg og vi taler sammen, men der vil ikke være øvelser o.lign. 

NB: Kurset er udviklet og målrettet til journalister – men andre, der bruger sociale medier kan også få værdifuld viden ved at deltage i kurset. 

Underviser
Susanna Rankenberg er M.A. i cross-media communication og har drønet rundt på internettet og været social omtrent siden år 2000 på diverse messageboards, fra 2005 som blogger, herefter på twitter, facebook og instagram.