Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Morgenmøde for ledere: Mødefacilitering

Hvordan får man møder, der er værdiskabende, effektive, involverende, muntre, korte og fåtallige? Det gør man ved at facilitere dem. Det vil sige styre deres form stramt og venligt, så indholdet og formålet fremmes bedst muligt

Mødefacilitering

DJ

Hvornår

29. november 2018 08:30-11:00

Hvor

Gammel Strand 50 i København

Pris

Gratis

Type

Morgenmøde

En mødeleder kan sikre, at vi sidder med en dagsorden foran os, taler efter tur og får et referat sendt ud i morgen. Men ikke så meget mere. Derfor er der behov for, at vi parkerer mødelederen og sætter spot på facilitatorrollen, når du som leder skal sikre gode møder.

At facilitere møderne vil sige at styre formen stramt og venligt, så indholdet og formålet fremmes bedst muligt. Facilitering er en form for mødeledelse, der næsten umærkeligt bringer det bedste frem i mødedeltagerne, så gruppen sammen når det hele på den aftalte tid og alle har været på og er glade.

På dette Morgenmøde for ledere bliver du introduceret til redskaber til mødefacilitering, hvor vi kommer ind på:

  • Facilitering: at lægge en fast og venlig hånd om mødet
  • Hvad er de største udfordringer på jeres møder?
  • Inkluderende processer i møder
  • Facilitatorrollen – proaktiv styring og resultatskabelse

Der bliver også mulighed for at afprøve redskaberne i mindre, faciliterede grupper.

Oplægsholder er Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, DPU, Aarhus Universitet. Forsker i facilitering af videnprocesser og mødeledelse og har udgivet fem bøger derom, bl.a. ”Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening” (Hans Reitzel, 2011) og ”Møder der kommer os i møde: Fra passiv lytning til faciliteret involvering” (Kursuslex, 2012).

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.
Det er gratis at deltage for medlemmer.