Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AFHOLDT: Morgenmøde med Vincent F. Hendricks

Hvordan gik det til, at det blev sværere at trænge igennem med budskaber til din målgruppe? Og hvordan genfanger du din målgruppes opmærksomhed?

Vincent F. Hendricks

Ulrik Jantzen

Hvornår

01. oktober 2019 09:00-11:00

Hvor

Akademikertårnet, Lindevangs Alle 2, 2000 Frederiksberg C Vis på kort

Pris

Gratis

Type

Morgenmøde

I dag er den egentlige værdi, som alle slås om online, andre menneskers opmærksomhed. Men hvad der er sandt, er ikke nødvendigvis viralt, og hvad der er viralt, er ikke nødvendigvis sandt. Pludselig har vi en situation, hvor det er meget svært at blive hørt og troet, når man som organisation, virksomhed eller myndighed repræsenterer klassisk autoritet og faglighed.

  • Hvordan gik det til, at opmærksomheden forsvandt? Og hvordan genfanger du din målgruppes opmærksomhed?
  • Hvordan skal ledere sammen med kolleger og interessenter håndtere autoritetstabet og tillidskrisen skabt af opmærksomhedsøkonomien?
  • Er sociale medier kamppladsen, du som medarbejder i seriøse organisationer, virksomheder og myndigheder er nødt til at befinde dig på?

Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

Vincent har skrevet en lang række bøger om logik, erkendelse, videnskabsteori og demokrati. Han har modtaget adskillige priser; heriblandt Lærebogsprisen, Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og vinder af Copenhagen Science Slam. Vincent er fast klummeskribent på Ingeniøren, kommentator på Dagbladet Information og tilrettelægger på Faglitteratur P1.

Dørene bliver åbnet kl. 8.30, hvor der serveres kaffe/te og en croissant, inden selve morgenmødet starter kl. 9.00.