Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Freelance efter universitetet

Freelancearbejde. Hvad indebærer det helt præcist, og hvad betyder det for en universitetsstuderende? Kom med, når vi får besøg af to oplægsholdere, som kommer og fortæller om deres erfaringer inden for mediebranchen som freelancere.

Freelance efter universitetet

Hvornår

02. maj 2018 17:00-19:00

Hvor

Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K

Pris

Gratis for studerende, der er medlem af DJ

DJKU inviterer til en aften med oplæg i freelancearbejdets navn d. 2. maj, kl. 17:00-19:00, i vores flotte lokaler på Gammel Strand.

For mange studerende er tiden efter uddannelsen langt væk. Det er en ukendt størrelse, noget fjernt og tåget, som man ikke nødvendigvis forholder sig alt for meget til.

Mange humaniorastuderende ender dog med på den ene eller anden måde at lave freelancearbejde, særligt inden for mediebranchen, om det så er i form af journalistik, formidling eller andet. Friheden er lokkende, men udfordringerne er også mange. Hvad består det præcist af? Hvordan kommer man i gang, og hvilke faldgruber skal man være på vagt over for?

Disse spørgsmål bliver taget op, når vi får besøg af to oplægsholdere, som kommer og fortæller om deres erfaringer inden for mediebranchen som freelancere:

Anna Ullman, cand.mag i moderne kultur og kulturformidling, og freelance kulturjournalist på Weekendavisen, tidligere på Information. Anna har taget initiativ til at starte en freelanceklub på Weekendavisen, der arbejder på at sikre bedre vilkår og betalingsbetingelser for freelancere

Mikkel Hjort Pedersen, kandidatstuderende i film- og medievidenskab. Ved siden af studiet arbejder Mikkel freelance inden for medieproduktion og har været med på utallige projekter.

Så sæt kryds i kalenderen og kom med til en hyggelig og spændende aften med gratis mad og forplejning. Få stillet din nysgerrighed og skudt fordommene ned eller få paraderne op og bliv bedre rustet til en fremtid som freelancer!

Tilmelding foregår via Facebook