Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AFHOLDT. DJ BIZ Salgsworkshop

Ønsker du at blive bedre til at sælge, til at komme ud og få møder med kunderne - og at disse møder også efterfølgende bliver til ordrer?

DJBIZ Salgsworkshop

Mette Secher

Hvornår

06. november 2018 09:30-15:00

Hvor

Kursuslokalet, Gammel Strand 50, stuen Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer af DJ

Type

DJBIZ

  • Henvender du dig til private og offentlige virksomheder eller organisationer?
  • Vil du gerne have (flere) kunder?
  • Synes du det er svært at skulle sælge?
  • Oplever du det som ubehageligt at kontakte nogen du ikke kender?

Mange selvstændige føler sig fanget i dilemmaet om at de gerne vil have flere kunder, men ikke bryder sig om at sælge.

Den gode nyhed er, at det kan læres, så det hverken føles ubehageligt, påtrængende eller kunstigt, så du får mange flere ja’er og gode kundekontakter end du troede var muligt.

Det hele handler om, hvordan du griber det an, hvor systematisk du er og hvordan du bruger den rigtige spørge teknik og dig selv som person. Mennesker handler med mennesker.

På dette kursus lærer du, hvad du skal gøre for at skabe kontakt til virksomheder på en naturlig og virkningsfuld måde, så du får mange ja’er. Du får konkrete eksempler fra det virkelige liv, som du nemt selv kan bruge.

Kurset er relevant for dig, uanset hvilke ydelser du tilbyder og hvor længe du har været selvstændig, så længe det er virksomheder eller organisationer du gerne vil have som dine kunder.

Kurset er lavet til dig der ved at du har brug for at sælge, og som:

  • Hader tomme løfter, ikke vil manipulere eller virke falsk.
  • Ikke vil virke anmassende, påtrængende eller pådutte nogen noget (de måske ikke har brug for).
  • Gerne vil hjælpe og gøre en forskel for dine kunder og tilføre dem værdi med dine produkter eller service.
  • Gerne vil kommunikere naturligt, skabe relationer og få kunder på en måde der føles autentisk og naturlig.
  • Gerne vil lære at sælge dig selv, dine ydelser og produkter på præcis den måde der passer til dig og din personlighed.
  • Underviser: Anne Rohde